Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut er nu til stede i Georgien: ”Vi viser, at vi vil dem”

Del

EU-kandidaterne Moldova, Ukraine og Georgien kæmper netop nu en eksistentiel kamp for retten til at bevare eller definere deres egen unikke kultur og identitet. I Georgien har kulturen været i rivende udvikling siden Sovjetunionens fald – og i dag støtter over 80 pct. af civilbefolkningen optagelse i EU. Nu styrker Dansk Kulturinstitut sin fysiske tilstedeværelse i hovedstaden.

Simon Røn Dalsgaard koordinerer Dansk Kulturinstituts initiativer i Georgien.
Simon Røn Dalsgaard koordinerer Dansk Kulturinstituts initiativer i Georgien. Foto: Rasmus Romulus Palludan

I maj måned åbner Dansk Kulturinstitut officielt sit nye kontor i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Men opstartsfasen er allerede i fuld gang. Kontorlokalerne er fundet, beliggende i det hippe industribyggeri Fabrika, der huser start-up-virksomheder, studiecaféer, restauranter, barer, m.m.  

Projektkoordinator Simon Røn Dalsgaard, uddannet i Østeuropastudier ved Københavns Universitet, skal lede kontoret. Han er allerede til stede fysisk i Tbilisi og har indledt arbejdet med at få alle de sidste detaljer på plads.  

”Med det fysiske kontor er vi dér, hvor det sker. Vi kan se vores partnere i øjnene, lære af hinanden, få dugfriske opdateringer på de vigtigste samfundsmæssige tendenser. Med kontoret står Dansk Kulturinstitut i en unik position til at støtte Georgien og regionens demokratiske udvikling bedst muligt. At arbejde med kultur er afgørende netop nu. Det er bl.a. gennem kulturen, at vi skaber og former fortællinger om, hvem vi er – og hvilke værdier vi som samfund sætter højest. Og dét arbejde er ekstremt vigtigt i en region, hvor man mere end 30 år efter Sovjetunionens fald stadig taler om landene som værende "postsovjetiske”. Gennem kulturen skabes nye fortællinger - herunder også om fortiden - som kan spejle Georgien af i dag,” siger Simon Røn Dalsgaard.  

Der er også stor fokus på Georgien fra officiel dansk side. Det ses bl.a. i form af Udenrigsministeriets åbning af en ambassade i landet i 2023.  

Dansk Kulturinstituts nye kontor kommer til at huse tre ansatte i alt.  

 
Et vigtigt signal  

Dansk Kulturinstitut sender med udvidelsen et enormt positivt signal til de lokale, og det kommer til at styrke mulighederne og effekterne af vores arbejde, fortæller Dalsgaard: 

”Når vi er til stede fysisk, så viser vi simpelthen det georgiske folk, at vi vil dem. Vi bliver et symbol på Danmark og et dansk civilsamfund, der tror på Georgiens demokratiske fremtid og på medlemskabet af EU.” 

Kontorets beliggenhed er ikke tilfældig. Når man følger samfundsudviklingen i Tbilisi, så følger man samtidig udviklingen i andre dele af regionen. Faktisk kan Tbilisi ses som et ”mikrokosmos” af mange af regionens tendenser efter Ruslands invasion af Ukraine, fortæller Dalsgaard:  
 
”Der er siden sidste år kommet store grupper af ukrainske flygtninge og belarusiske aktivister til landet, men særligt også hundredtusindvis af russiske statsborgere. Disse har sendt leveomkostningerne i hovedstaden på himmelflugt og skabt store politiske spændinger i Georgien, der selv blev invaderet af Rusland i 2008. Rusland okkuperer stadig 20 pct. af Georgiens territorie. I den debat spiller kulturen en særlig rolle. På hver eneste gade i Tbilisi finder man politisk streetart, en fysisk manifestation af polariseringen. Ukrainske farver og EU-flag ses overalt på spraymalede støtteerklæringer til ukrainernes kamp.” 

Kontorets hovedfokus

Frem mod kontorets officielle åbning i maj vil hovedfokus være på at etablere nye partnerskaber og styrke netværket i den georgiske kultursektor. Projekterne vil overordnet set fokusere på kulturen og civilsamfundets rolle i demokratisk udvikling.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Rasmus Romulus Palludan
Download
Foto: Rasmus Romulus Palludan
Download
Foto: Rasmus Romulus Palludan
Download

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Stor markering på Ukraines uafhængighedsdag: Festsalen på Københavns Universitet bliver fyldt med ukrainsk ånd og kulturel modstandskraft15.8.2024 12:17:05 CEST | Pressemeddelelse

Kendte ukrainske musikere og forfattere indtager scenen med de danske skuespillere Esben Smed og Kirsten Olesen, når Dansk Kulturinstitut, Københavns Folkeuniversitet og Ukraine House in Denmark sammen fejrer Ukraines uafhængighedsdag med en stor oplæsnings-, samtale- og musikbegivenhed i Festsalen på Københavns Universitet den 24. august. Målet er at styrke truet ukrainsk identitet og kultur, samt den gensidige forståelse mellem Ukraine og Danmark i en kritisk tid.

Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum indgår samarbejde om at udbrede Grundtvigs tanker globalt30.5.2024 15:17:18 CEST | Pressemeddelelse

Man kan godt have dybe kulturelle rødder samtidig med, at man har udsyn og nysgerrighed på verden. Det er grundtanken i et nyt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Sammen har de planer om at udbrede Grundtvigs filosofiske tankesæt internationalt gennem workshops, undervisningsmateriale og foredrag. Første stop er Tyrkiet, hvor fokus er på børn og unge.

Internationalt gaming- og animationsprojekt engagerer unge fra det globale nord og syd i klimakampen27.5.2024 14:43:43 CEST | Pressemeddelelse

”Animated Engagement” er navnet på et nyt samarbejde mellem The Animation Workshop i Viborg og Dansk Kulturinstitut i Brasilien. Sammen har de udviklet et undervisnings- og udvekslingsforløb for danske og brasilianske studerende. Formålet er at engagere de unge i klimakampen gennem gaming, egenproducerede animationsfilm og brug af animation i undervisningssammenhænge. Projektet er støttet af GLOBUS – Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde med 1,2 millioner kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye