Et år efter katastrofale jordskælv i Tyrkiet og Syrien: Millioner stadig hjemløse
Både i Tyrkiet og Syrien mangler millioner af mennesker fortsat husly efter ødelæggende jordskælv tilbage i februar sidste år ramte området.

Der er gået et år siden voldsomme jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien og lagde millioner af menneskers liv i ruiner den 6. februar 2023. De dødbringende jordskælv jævnede flere byer med jorden og dræbte mere end 55.000 mennesker og sårede næsten 130.000.
Tæt på 18 millioner mennesker blev påvirket af katastrofen, og her et år senere oplever de forsat store problemer med at skaffe husly, mad, vand og adgang til dokumentationspapirer, som er nødvendige for at få f.eks. lægehjælp og arbejde. Jordskælvet ramte grænseområdet mellem de to lande, hvor millioner allerede var flygtet fra konflikten i Syrien.
Alene i de berørte provinser i Tyrkiet bor i 478.736 mennesker i regeringens nødlejre og udenfor disse - i såkaldte spontane lejre - bor 354.904 mennesker i telte, containere eller forladte bygninger.
Akut behov for hjælp
De lokale myndigheder forventer først at kunne være klar med omkring 150.000 boliger ved udgangen af 2024. Derfor vil mange sandsynligvis bo i de midlertidige lejre i flere år frem. Især de spontane lejre er meget sårbare overfor kraftig nedbør eller ekstrem varme, og der er et presserende behov for vedvarende løsninger og genopbygning af området.
"Katastrofen har haft en meget stor socioøkonomisk indvirkning i de berørte områder, hvor små virksomheder, lokale landmænd og arbejdere står over for betydelige udfordringer. Vi oplever en uheldig stigning i overlevelsesstrategier, hvor flere f.eks. vælger at tage risikofyldte jobs. Og så ser vi en bekymrende tendens til flere børneægteskaber,” siger Nicolas Metri, programchef for DRC Dansk Flygtningehjælp i Tyrkiet.
Vold, udnyttelse og børnearbejde er alarmerende udbredt
Jordskælvene har forhindret adgang til uddannelse for ca. 4 millioner børn. Dette omfatter over 350.000 børn, der er flygtninge eller migranter. Et betydeligt antal børn i de jordskælvsramte områder, især flygtninge, har endnu ikke genoptaget deres skolegang. Økonomiske vanskeligheder, transportproblemer og bekymringer om skolebygningers sikkerhed nævnes som nogle af barriererne.
"Vold, udnyttelse og børnearbejde er alarmerende udbredt blandt befolkningen i de berørte områder. Der er akut behov for omfattende indgreb, hvis vi skal løse de presserende udfrodringer og støtte de berørte samfund med genopretning og stabilitet", siger Nicolas Metri.
I Syrien oplever berørte samfund fortsat dybe traumer
I det nordlige Syrien dræbte jordskælvene mere end 6.000 mennesker, sårede flere tusinde og fordrev 97.500 familier – hvoraf størstedelen siden er vendt tilbage til betydeligt forværrede levevilkår. Aleppo og Idleb provinserne var blandt de hårdest ramte områder, her blev 7,2 millioner mennesker berørt.
Før jordskælvet var de humanitære behov allerede på et rekordhøjt niveau, og mange familier var tidligere blevet fordrevet flere gange - hvilket har gjort det meget vanskeligt for de humanitære organisationer at vurdere om behovene for hjælp stammer fra katastrofen, eller er forårsaget af konflikten.
Her et år senere rækker konsekvenserne af jordskælvet sig langt ud over de fysiske ødelæggelser. De berørte samfund oplever fortsat dybe traumer, arbejdsløshed og manglende adgang til uddannelse, sundhedspleje og vand og sanitet.
"Vi intensiverer vores indsats i 2024 for at imødekomme de løbende behov og prioriterer sårbare grupper som børn, ældre, handicappede og enlige mødre. Den største udfordring består dog fortsat i at fastholde offentlighedens interesse i situationen i jordskælvsområderne. Mediernes fokus har flyttet sig, men befolkningen i disse områder er stadig i nød", siger Sachitra Chitrakar, DRC Dansk Flygtningehjælps landechef i Syrien.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoOm Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Den globale humanitære krise forværres, når store donorer skærer i støtten og tvungen fordrivelse accelererer30.6.2025 16:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i amerikansk støtte, sammen med reduceret støtte fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og andre lande, kan fordoble antallet af nye fordrivelser i 2025, ifølge Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp nedlægger yderligere over 650 stillinger og lukker seks landeoperationer i en af de mest markante omstruktureringer i organisationens knap 70-årige historie.14.5.2025 15:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Omstruktureringen er en direkte konsekvens af de amerikanske bistandsnedskæringer og kommer oven i de 1.300 stillinger, der allerede er blevet nedlagt siden februar i år. Ændringerne sker for at sikre Dansk Flygtningehjælps økonomiske bæredygtighed og for at garantere organisationens evne til fortsat at kunne støtte flygtninge og fordrevne.
To år med konflikt i Sudan: Eskalation i volden vil drive millioner af mennesker på flugt på ny14.4.2025 12:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp vil yderligere 2,1 millioner mennesker være blevet fordrevet inden udgangen af 2026. Landminer, ueksploderede raketter og granater udgør dødelige farer for civile, og det kræver øjeblikkelig handling.
Ny prognose: Krige og konflikter vil sende 6,7 millioner mennesker på flugt inden 202614.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sudan, der er verdens værste humanitære krise, står for næsten en tredjedel af alle nye fordrivelser efterfulgt af Afghanistan, Myanmar og DR Congo. Den rekordstore fordrivelse kommer på et tidspunkt, hvor rige lande skærer i bistanden, selv om behovene aldrig har været større.
Udtalelse fra generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, efter USA's permanente annullering af næsten al udviklingsstøtte27.2.2025 16:53:13 CET | Pressemeddelelse
DRC Dansk Flygtningehjælp er dybt rystede over meddelelsen fra den amerikanske regering, der vil opsige næsten alle sine bistandskontrakter, og vi advarer om katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker, der er tvunget på flugt og lever i konfliktramte og skrøbelige lande. Den øjeblikkelige annullering af over 10.000 kontrakter verden over er et stort chok, der hidtil ikke er set før i den humanitære sektor. Dette begyndte, da den amerikanske regering annoncerede Stop Work Orders for alt sit hjælpearbejde den 24. januar 2025, i en periode på 90 dage. Modtagere af amerikansk støtte har kæmpet for at tilpasse sig og reagere på udviklingen i løbet af den sidste måned. DRC vurderede, at på grund af den oprindelige frysning risikerede over to millioner mennesker at miste adgang til essentielle og livreddende tjenester leveret af DRC og finansieret af den amerikanske regering. I aftes modtog DRC over 20 varsler om opsigelse af amerikansk bistand til projekter i lande som Den Centrala
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum