AP Pensions Kalundborg-boliger opfylder CO2-krav før tid
7.2.2024 08:07:40 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
Boligområdet Munkesøhuse, som AP Pensions datterselskab AP Ejendomme opfører centralt i Kalundborg, har fået foretaget en livscyklusvurdering, der er lavere end de CO2-krav, der gælder for 2025.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, er netop nu gang med at opføre Munkesøhuse centralt i Kalundborg, som totalentreprenøren 5E Byg står for byggeriet af. De 97 Kalundborg-boliger har gennemgået en livscyklusvurdering, LCA, der beregner byggeriets samlede CO2-udledning fra vugge til grav. I regnestykket indgår blandt andet produktion, udskiftninger og affaldsbehandling af byggematerialer. Beregningen for Munkesøhuse viser, at det udleder 8,4 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, hvilket ikke blot lever op til byggereglementets nuværende krav - det er også under de vejledende grænseværdier for 2025, som er 10,5 kilo CO2 ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Kravet for 2024 lyder på 12 kilo CO2.
Projektchef i AP Ejendomme, Michala Velin, ser LCA-resultatet som endnu et bevis på, at det arbejde for den grønne omstilling, som selskabet foretager på sine ejendomme, viser sine effekter.
- Vi er meget bevidste om, at byggebranchen er blandt de største CO2-udledere, men vi vil gerne gå forrest i den grønne omstilling inden for byggeriet. Med resultatet begynder vi at se frugterne af de optimeringstiltag, som vi arbejder med i forhold til at nå kravene i lavemissionsklassen. Vi er ikke i mål endnu. Men vi forventer, at vores kommende projekter vil leve op til vores overordnede målsætning frem mod 2025, nemlig at leve op til lavemissionsklassen, siger Michala Velin, og forklarer, at nogle af de tiltag, som selskabet bruger i Kalundborg, er biobrændte less-tegl i stedet for klassiske mursten, mens fundamenterne bliver støbt med Aalborg Portlands CO2-reducerede cementtype, FutureCem, der har op til 30 procent lavere CO2-aftryk.
Michala Velin er samtidig særdeles tilfreds med det arbejde, som totalentreprenøren 5E Byg udfører på Kalundborg-projektet.
- 5E Byg spiller en meget vigtig rolle i forhold til vores LCA-resultat. Det er vigtigt for os, at vi arbejder sammen med totalentreprenører, der også vil skubbe den grønne omstilling i byggeriet den rette vej. Det vil 5E Byg, som endnu engang leverer et stykke arbejde, som vi kun kan være tilfredse med. Munkesøhuse viser samtidig, at flot arkitektur og høj byggekvalitet godt kan gå hånd i hånd med grøn omstilling, fortæller Michala Velin om Munkesøhuse, der er tegnet af Arkitema.
Totalentreprenøren 5E Byg er også godt tilfreds med, at Munkesøhuse lander på en beregning, som er under de vejledende grænseværdier for 2025.
- Gennem hele projektet har AP Ejendomme været meget ambitiøse om at skabe det bedst mulige boligområde på alle parametre, hvilket LCA-vurderingen også vidner om. For os som totalentreprenør er det vigtigt, at vi kan være med til at opføre et projekt, som gavner den grønne omstilling inden for byggeriet, hvilket Munkesøhuse bidrager til. Samtidig er projektet med til at give os en større indsigt i den miljømæssige påvirkning, der opstår under byggeriets livscyklus, siger Kasper Kongsgaard Egsvang, Projektleder i 5E Byg.
Munkesøhuse-boligerne, der bliver certificeret med Svanemærket, bliver fra 57-124 kvadratmeter og er fordelt på syv punkthuse med cirka 8.800 etagemeter bolig. Boligerne får altaner eller terrasse med udsigt over Klosterparken. Flere af dem har udsigt til vandet og den ikoniske fem-tårnede Vor Frue Kirke. I trappeopgangene bliver tidligere stengærder fra området brugt i knust form som et historisk tiltag. Munkesøhuse forventes klar til indflytning til sommer.
Kontakter
Johan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkKasper Kongsgaard EgsvangProjektleder i 5E Byg.
Tlf:2631 0083Michala VelinProjektchef, AP EjendommeAP Ejendomme
Tlf:2687 2368Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum