Udvikling af havnebydel – konstituerende møde netop afholdt
I dag ligger der grusbunker og kører maskiner. Men, hvordan kan man få endnu mere ud af det store havneområde midt i Næstved By?
Det går et nyt § 17, stk. 4-udvalg nu i gang med at undersøge. Opgaven lyder på byudvikling, og udvalget består af fire byrådsmedlemmer og tre erfarne, eksterne eksperter.

Det nye udvalg har holdt deres første møde med god energi, arbejdslyst og masser af ideer. Formelt hedder udvalget § 17, stk. 4-udvalg for Udvikling af Havnebydel.
Udvalget har til opgave at udarbejde konkrete, afgrænsede og gennemarbejdede anbefalinger til, hvordan den fremtidige havnebydel kan planlægges og udvikles. De skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes udvikling af en havnebydel med sammenhæng til den resterende by og hele Næstved Kommune. Herunder også, hvordan arbejdet skal organiseres. Endelig skal de være med til at sætte midlertidige tiltag i gang, der tydeliggør visioner og retning for den kommende byudvikling på de nuværende havnearealer.
Efter første møde i udvalget udtaler formand Linda Frederiksen begejstret:
- Vi har en helt unik mulighed for at skabe det næste kapitel i Næstveds historie; et helt nyt byområde ned til vandet med enestående boliger og liv. Vi har sat et stærkt hold med høje ambitioner, og vi glæder os til at inddrage borgerne, erhvervsliv og alle andre, som vil være med til at se muligheder for, at Næstved vokser helt ned på havneområdet, fortæller Linda Frederiksen.
Et flertal i Næstved Byråd besluttede i maj 2023, at Næstved Havn skal flytte, og havnens nuværende aktiviteter inden for svingbroen udfases frem mod 2034.
Et udvalg med mange kompetancer
Det er Linda Frederiksen, som er formand for §17, stk. 4-udvalg. Sammen med hende sidder byrådspolitikerne Süleyman Yücel, Kasper Schneider og Anders Gjesing.
Derudover har byrådet udpeget tre eksperter: Tim E. Halvorsen, projektdirektør for den nye by Kildedal By ved Ballerup, Mette Mechlenborg, Senior researcher/Assistant professor, Aalborg Universitet og Berit Rathenborg Bæhr, byplanlægger og projektleder, Grandville
Åbent møde
Borgere, erhvervsliv og andre, der interesser sig for områdets fremtid, er velkomne til åbent møde.
Mødet bliver holdt den 14. marts 2024 klokken 17.00-21.00 i VUC Multihal, Teatergade 23, 4700 Næstved. Sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu.
Tema for mødet er udvikling af havnebydel i Næstved. På mødet kan deltagere komme med egne input til områdets fremtid – også i forhold til sammenhængen med eksisterende by og omkringliggende natur.
Mere information følger.
Kontakter
Linda FrederiksenFormand for Udvalget for Unge og UddannelseNæstved Kommune
Tlf:20 24 85 78lifre@naestved.dkJan MilandtDirektør for skole og dagtilbud, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 11jbmije@naestved.dkFølg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum