Energistyrelsen sætter anden offentlighedsfase for Hesselø Havvindmøllepark i gang
Energistyrelsen igangsætter anden offentlighedsfase og åbner for kommentering af udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark og den tilhørende miljørapport. Der afholdes borgermøde i Gilleleje den 19. marts 2024 om høringsmaterialet.

Energistyrelsen inviterer borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i den kommende Hesselø Havvindmøllepark med tilhørende anlæg på land til at kommentere udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark og den dertilhørende miljørapport (tidligere kendt som SMV) og stille spørgsmål.
Høringen løber over en periode på cirka otte uger – fra mandag den 5. februar til fredag den 5. april 2024.
I forbindelse med høringen afholdes der borgermøde i Gilleleje, hvor miljørapportens resultater vil blive præsenteret. Borgermødet afholdes den 19. marts fra 16.00 - 19.00 i Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjeldstrups vej 12, 3250 Gilleleje. Der vil være oplæg kl. 17.00. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til borgermødet.
Læs det relevante høringsmateriale samt information om, hvordan man deltager i høringen mv.
Den videre proces for havvindmølleparken
Efter høringen vil Energistyrelsen gennemgå høringssvarene og opdatere planen, hvis det er nødvendigt. Herefter udarbejder Energistyrelsen en sammenfattende redegørelse, der vil blive offentliggjort sammen med den endelige plan.
Parallelt med miljøvurdering af planen foretages der en miljøkonsekvensvurdering af landanlægget for Hesselø Havvindmøllepark. Energistyrelsen forventer, at en udstedelse af en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven (såkaldt VVM-tilladelse) til landanlægget vil kunne foreligge medio 2024 for det landbaserede projekt, hvis VVM-tilladelsen kan tildeles.
Det endelige udbudsmateriale forventes offentliggjort i løbet af foråret 2024 med forventet endelig tilbudsfrist i februar 2025. Miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt (VVM) på havet forventes gennemført i perioden 2025-2027, når vinderen af udbuddet for Hesselø Havvindmøllepark er udpeget. Som led i miljøvurderingsprocessen for det konkrete projekt på havet forventes afholdt idéhøring i 2025 og 2. offentlig høring om miljøkonsekvensrapporten i 2027. Senere i 2027 forventer Energistyrelsen at kunne udstede etableringstilladelse (VVM-tilladelsen) til Hesselø Havvindmøllepark, hvis miljøvurderingsprocessen understøtter en tilladelse.
Fakta
- Planen for Hesselø Havvindmøllepark består af opsætning af et antal havvindmøller svarende til 800 - 1.200 MW.
- Møllerne placeres i Hesselø Bugt ca. 30 km fra Nordsjællands kyst, ca. 30 km fra Anholt, ca. 35 km fra Djursland og ca. 33 km fra den svenske vestkyst.
- Der skal lægges søkabler til Gilbjerg Hoved i Nordsjælland. Ved Pårup etableres eventuelt en ny højspændingsstation. Herfra lægges nedgravede landkabler til højspændingsstationen Hovegaard nord for Ballerup. Denne station udbygges.
- Hesselø Havvindmøllepark forventes at være i fuld drift senest ved udgangen af 2029.
Kontakt
Specialkonsulent, Randi Lucie Aliaga (rla@ens.dk), (+45) 33 92 78 35
Fuldmægtig, Anders Møller Jørgensen (anmj@ens.dk), (+45) 33 95 51 13
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen godkender første CO2-lager i Danmark18.12.2025 08:29:05 CET | Pressemeddelelse
For første gang bliver der udstedt tilladelse til et fuldskala CO2-lager i Danmark. Energistyrelsen har godkendt, at Nini West-feltet - beliggende omkring 240 kilometer nordvest for Esbjerg - nu må blive brugt til geologisk lagring af CO2.
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 bliver rykket5.12.2025 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 17. december 2025 til d. 7. januar 2026.
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum