Tidligere fodboldprofil er ny ambassadør for Hjerteforeningen
8.2.2024 07:21:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
På grund af hjertesygdom har dansk fodboldprofil måttet indstille sin karriere. Nu vil hun bruge sin stemme som ambassadør for Hjerteforeningen og gøre en forskel for både patienter og pårørende

Det er ikke mange, der kan fremvise et fodbold-CV som Rikke Læntver Sevecke. Erfaringer fra adskillige internationale topklubber og mere end 50 landskampe for kvindelandsholdet kan hun prale af.
Men en hjertesygdom har sat en brat stopper for den 27-årige forsvarskæmpes fodboldkarriere og har tvunget hende til at lægge fodboldstøvlerne på hylden.
- Under hele processen har jeg følt mig lidt magtesløs og følt, at det var uretfærdigt. Men sådanne ting er aldrig nogensinde retfærdige uanset hvem, det går ud over, fortæller Rikke Læntver Sevecke.
Gennem en længere periode havde hun oplevet, at hendes hjerte slog et ekstra slag, og efter flere undersøgelser stod det klart, at hun har arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC).
En tilstand, hvor områder af hjertemuskulaturen gradvist erstattes af fedt- og bindevæv. Symptomerne kan være åndenød, svimmelhed, besvimelse, hjertebanken som en fornemmelse af ekstra hjerteslag og i værste fald hjertestop.
Derfor blev karrieren indstillet øjeblikkeligt og fodboldstøvlerne lagt på hylden.
Men Rikke Læntver Sevecke er ikke så nem at slå ud. På trods af den livsomvæltende hjertesygdom vil hun have det bedste ud af sit liv og gøre en forskel for andre. Derfor har hun nu meldt sig til tjeneste i Hjerteforeningens ambassadørkorps.
Særligt for at tale om de pårørendes vigtige rolle, som hun selv har oplevet på nærmeste hold:
- Det hårdeste i hele denne proces har været at se mine forældre, mine søskende og min kæreste være kede af det. Mens jeg har skullet tackle mine egne følelser, har jeg også påtaget mig deres, og det har til tider været rigtig hårdt, siger Rikke Læntver Sevecke, som fortsætter:
- Jeg er ekstremt stolt over at være en del af Hjerteforeningens ambassadørkorps og jeg håber, at vi i samarbejde kan belyse, hvor vigtigt det er at have skønne mennesker omkring sig, når livet gør ondt, siger Rikke Læntver Sevecke.
I Hjerteforeningen er man glade for, at Rikke Læntver Sevecke vil være med til at tale hjertesagen for de mere end 520.000 danskere, der er ramt af hjertesygdom, men naturligvis også de mange pårørende, som også påvirkes, når hjertesygdom kommer tæt ind på livet.
- Rikke er på mange måder et forbillede for mange unge mennesker. Hun har vist, at man med dedikation og hårdt arbejde kan få opfyldt sine drømme. Men Rikke er også et eksempel på, at hjertesygdom desværre kan ramme mennesker i alle aldersgrupper, siger Anne Kaltoft, som fortsætter:
- Selvom det er på en trist baggrund, er vi taknemmelige for, at Rikke vil bruge sin stemme for at gøre en forskel og skabe opmærksomhed om både hjertesagen og de pårørendes vigtige rolle, når man rammes af sygdom.
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkFølg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt tirsdag28.9.2026 09:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres i morgen, tirsdag 29. september, bliver Danmark farvet rødt. Hjerteforeningen inviterer alle til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de mange mennesker, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum