AIDS-Fondet står overfor en stor udvidelse
Der er vokseværk i AIDS-Fondet, der styrker indsatsen både nationalt og internationalt. Det er en større arveindtægt, der gør det muligt at realisere en række projekter, som organisationen længe har drømt om.

Det var en arv, der i sin tid gjorde det muligt at etablere AIDS-Fondet. Nu gør tre større testamenter, at AIDS-Fondet kan lave den største udvidelse af indsatserne i organisationens nyere historie.
- Jeg er utroligt ydmyg og taknemmelig over, at der er tre mennesker, som har valgt, at arven efter dem skal gå til AIDS-Fondet. Vi skylder dem at investere deres arv, så den gør forskel også om mange år. Som man gjorde med den arv, der blev til det AIDS-Fondet vi kender i dag, siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet.
Han forklarer, at AIDS-Fondet gennem længere tid har arbejdet på at styrke indsatserne både nationalt og internationalt, og at den ekstraordinært store arveindtægt sætter turbo på planerne.
AIDS-Fondet kan og skal mere
- Jeg blev direktør i AIDS-Fondet, fordi det er en vigtig organisation. Derfor er det også en personlig glæde at kunne styrke organisationen endnu mere, siger Lars Christian Østergreen og fortsætter:
- Lige nu står midt i en epidemi af sexsygdomme. Flere og flere bliver smittet med klamydia, gonorré og syfilis. Faktisk er det alle andre sygdomme end hiv, der er i stigning. Det kræver i den grad handling.
Sexsygdommene er markant mest udbredt blandt unge og LGBT+ personer. Mange går ikke til egen læge, men i AIDS-Fondets fem test- og rådgivningsklinikker, Checkpoint, ser man en markant stigning i antallet af netop unge og LGBT+ personer, der gerne vil testes.
- De vil gerne tage ansvar for dem selv og deres partnere, hvis vi giver dem et tilbud, hvor de føler sig hjemme. Vi kan rådgive, teste og behandle mange flere, hvis vi har ressourcerne til det. Vi kommer til at ansætte flere i Checkpoint, men vi er også nødt til at tænke langsigtet, siger Lars Christian Østergreen.
Mere støtte til mennesker med hiv
Styrkelsen af AIDS-Fondet kommer også til at betyde mere støtte til mennesker med hiv, der har det svært psykisk, socialt og økonomisk.
- Patientstøtte har været en væsentlig del af AIDS-Fondet i alle årene. De fleste tænker, at det er blevet nemmere at leve med hiv, og det er det også for nogen. Desværre er der stadig rigtig mange, som har det virkelig svært, og dem er vi nødt til at hjælpe, siger Lars Christian Østergreen.
Støtten til mennesker med hiv gives både som psykosocial rådgivning og legater til de hiv-positive, der det sværest.
- Vi kommer til at skrue op for begge dele. Der kommer to ekstra psykosociale rådgivere til vores specialiserede rådgivning. Den ene betalt af Københavns Kommune. Samtidig fordobles puljen til patientlegater de kommende to år, siger Lars Christian Østergreen.
Investering i fremtiden
En del af arven investeres i at styrke AIDS-Fondets fundraising, så afhængigheden af offentlig støtte bliver mindre.
- Det er forudsætningen for vores arbejde, at vi har en stabil økonomi – også mange år fremover. Derfor kommer vi til at styrke vores fundraising. Vi skal have bedre fat i virksomheder og private, vi skal kigge på finansiering fra fonde og andre puljer, siger Lars Christian Østergreen.
Samtidig vil han have kommuner, regioner og staten til at prioritere indsatsen mod epidemien af sexsygdomme og støtte op om Checkpoint og andre indsatser der virker.
- Vi er nødt til at have en strategi for seksuel sundhed I Danmark. Og en finansiering, der følger med. Vi møder hver dag mistrivsel, mennesker der har været udsat for overgreb, og mennesker med hiv der har det virkelig skidt. Det er vi som samfund nødt til at gøre noget ved, siger Lars Christian Østergreen.
Flere indsatser i flere lande
Den styrkede indsats bliver også markant i forhold til AIDS-Fondets internationale arbejde, hvor der lige nu primært er projekter for sexarbejdere, LGBT+ personer og unge piger og kvinder i Malawi og i Uganda.
- Vi har opbygget en virkelig god partnerskabsmodel, hvor vi samarbejder med lokale organisationer, som laver hiv-forebyggelse og arbejder for kvinder, sexarbejdere og LGBT+ personers rettigheder.
Det er en model, der virker, og som er nem at udbrede til flere lande og flere grupper, der på grund af stigma og diskrimination er sårbare overfor hiv.
- Derfor opruster vi nu vores internationale arbejde med to nye kolleger, der skal samarbejde med vores partnere om at styrke og udvide vores indsatser, så vi kan hjælpe endnu flere, siger Lars Christian Østergreen.
Strategien for den styrkede indsats nationalt og internationalt blev vedtaget sidste år, og de enkelte indsatser er udviklet.
- Det betyder, at vi nu – takket være det tre testamenter – kan begynde arbejdet med de styrkede indsatser allerede nu, siger Lars Christian Østergreen.
Kontakter
Andy GrysbækPresseansvarlig
Tlf:51643522andy@aidsfondet.dkAIDS Fondet
AIDS-Fondet er en humanitær organisation, som arbejder for en verden, hvor ingen smittes med hiv, og hvor man kan have et godt liv, hvis man lever med hiv.
Organisationen blev stiftet i 1985, hvor der var behov for en privat organisation, der kunne rejse penge til forskning, information og patientstøtte.
Gennem årene er flere indsatser kommet til, og AIDS-Fondet er i dag den danske organisation, der arbejder dedikeret med bekæmpelse af hiv/aids – både nationalt og internationalt.
AIDS-Fondets formål er at:
- forebygge hiv/aids
- styrke forskningen i sygdommen
- arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med hiv
- informere og rådgive befolkningen om hiv/aids til befolkningen
- arbejde for sundheden blandt fondets målgrupper
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Ny opgørelse: Antallet af nye hiv-tilfælde fortsætter med at falde1.12.2025 14:21:25 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre får diagnosen hiv i Danmark, men mange testes for sent. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. AIDS-Fondet ønsker styrket fokus på tidlig test, så færre bliver alvorligt syge.
Julekoncert for AIDS-Fondet i Trinitatis Kirke25.11.2025 11:15:35 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 30. november inviterer AIDS-Fondet til den årlige julekoncert i Trinitatis Kirke i anledning af World AIDS Day dagen efter. Julekoncerten er en blanding af traditioner og nye indslag – og den er fyldt med musik, eftertanke og håb.
AIDS-Fondet: Alt for mange står alene efter seksuelle overgreb13.11.2025 12:46:32 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse viser, at hver tredje LGBT+ person i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. LGBT+ personer er i langt større risiko for overgreb, men de opsøger ikke hjælp i det offentlige. Derfor efterlyser AIDS-Fondet nu en styrket indsats.
Unge kysser med dem de vil – uanset køn11.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge har en mere flydende tilgang til køn og seksualitet end de ældre generationer, viser foreløbige tal fra ny undersøgelse blandt brugere i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker.
Copenhagen Pride: AIDS-Fondets jubilæum markeres på Rådhuspladsen8.8.2025 09:34:37 CEST | Pressemeddelelse
Susse Wold og Sanne Salomonsen er blandt gæsterne på scenen på Rådhuspladsen, når AIDS-Fondets 40-års jubilæum bliver markeret i forbindelse med Copenhagen Pride.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum