Ny direktør i spidsen for Norlys’ fiberforretning
Carsten Bryder Thejls bliver ny fiberdirektør i Norlys. Her skal han blandt andet fokusere på at få endnu flere kunder til at koble sig på fibernettet.

En større tilslutningsprocent på Danmarks største fibernet bliver en af kerneopgaverne for Carsten Bryder Thejls, når han tiltræder som ny direktør for Norlys’ fiberforretning, der giver 875.000 adresser adgang til hurtigt og stabilt fibernet.
De seneste år har der været fart på fiberudrulningen i Norlys både i og uden for energi- og telekoncernens ejergeografi. Nu og de kommende år bliver fokus i højere grad at få væsentlig flere kunder på det fibernet, som Norlys allerede har udrullet.
- De kommende år skal vi skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret fiberforretning. Med et solidt branchekendskab, bred ledelseserfaring og stærke tekniske kompetencer, er Carsten Bryder Thejls den helt rette til at accelerere den udvikling, siger Jesper Vinter Barslund, der er koncerndirektør for infrastruktur i Norlys og bestyrelsesformand for Norlys’ fiberforretning.
Carsten Bryder Thejls er i dag administrerende direktør i det Norlys-ejede Elnetselskabet N1 og har blandt andet en fortid i Global Connect, TT-Netværket, TDC og Telenor.
- I 2023 nåede Norlys’ fiberforretning en flot milepæl med en tilslutningsprocent på over 50, og den udvikling skal vi fortsætte ved at få endnu flere til at tilvælge fiberen. Samtidig skal vi udvikle fibernettet med nye produkter, services og processer, så vi kan imødekomme kundernes ønske om stabile og enkle sammenhængende oplevelser, og her får vi et særligt fokus på erhvervskunderne, siger Carsten Bryder Thejls.
Han overtager jobbet som direktør efter Torben Poulsen, der skal være ny mobildirektør i Norlys, når købet af Telia Danmark forventeligt er endeligt godtkendt og gennemført senest ved udgangen af første kvartal 2024.
Rekrutteringen af en ny administrerende direktør til N1 er i gang.
Blå Bog Carsten Bryder Thejls
- 2022-nu: Administrerende direktør i Elnetselskabet N1
- 2018-2022: Driftsdirektør i GlobalConnect
- 2017-2018: Administrerende direktør og teknisk direktør i TT-Netværket
- 2006-2017: Forskellige direktørstillinger i TDC
- 1998-2004: Forskellige direktørstillinger i Telenor Danmark
- Uddannelse: Kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsjura fra Aarhus Universitet samt Executive Bestyrelsesuddannelse og Service Excellence Leadership fra Copenhagen Business School.
Carsten Bryder Thejls, der er 54 år, er født på Samsø og bor i dag i Skanderborg med sin familie.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.
Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum