Syge gæs skaber kø hos vagtcentralen 1812
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral har ekstra travlt disse dage med gæs, der formodentlig er syge af fugleinfluenza. Særligt én tendens blandt opkaldene bekymrer biologen hos dyreværnsorganisationen

Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden en dramatisk stigning i antallet af opkald om gæs til Vagtcentralen 1812. Siden årsskiftet har vagtcentralen modtaget 180 opkald, sammenlignet med 53 i januar måned sidste år. Årsagen er med stor sandsynlighed fugleinfluenza.
En smitsom og meget dødelig fugleinfluenza hærger lige nu i Danmark. Senest har det været nødvendigt at aflive 62.000 fugle på en kalkunbesætning i Sydvestsjælland og i en hønsebesætning i Sønderjylland efter fund af sygdommen. Sygdommen smitter kun yderst sjældent mennesker, men for fugle er det en dødelig sygdom. Ude i naturen er blandt andet bram-, grå- og canadagæs ifølge Fødevarestyrelsen påvirket af fugleinfluenzaen.
Dyrenes Beskyttelse oplever nærmest udelukkende opkald om bramgæs. Desværre oplever vagtcentralen også, at bekymrede danskere samler de syge gæs op, nogle har endda taget dyrene med sig hjem. Organisationen fraråder at håndtere disse fugle.
'Folk hjælper jo fuglene med de bedste intentioner, men når man støder på en syg eller død gås, bør man undlade at røre ved fuglen, da det kan øge risikoen for smittespredning,' siger biolog Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse.
Hvis man finder døde, vilde fugle og mistænker, at de er døde af fugleinfluenza, kan man indberette det til Fødevarestyrelsen, som derefter vurderer, om de vil hente de døde fugle til en laboratorieanalyse. Det kan man bedst gøre via styrelsens app FugleinfluenzaTip.
Dyrenes Beskyttelses beredskab rykker ud til de syge fugle. Men det er begrænset, hvad de frivillige dyrereddere og skytter kan gøre for fuglene.
'De fuglearter, der rammes af fugleinfluenza lige nu, kan vi desværre ikke tage på vores vildtplejestationer på grund af risikoen for, at smitten skal overføres til de andre fugle, vi plejer,' siger Peter Gravlund Nielsen.
Det efterlader dyreredderne med to muligheder.
'Vi kan genudsætte fuglen med det samme, efter vi har set til den, eller foretage en nødaflivning, hvis det vurderes at være et spørgsmål om at mindske dyrets lidelser,' siger Peter Gravlund Nielsen.
Trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle har siden den 18. december 2023 været klassificeret som højt af Fødevarestyrelsen
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum