Hussalget holder kursen bedst ind i nyt skattefarvand
Boligskat og fremrykkede handler gav stille start for ejerlejligheder – men alle boligtyper klarer sig langt bedre end for et år siden, viser indekset 'Boligbrief' for januar
Hussalget kommer ind i 2024 i næsten samme fart, som året sluttede – trods nye boligskatter, viser nyt Boligbrief fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank.
- På landsplan har mæglerne i Home kun set et lille fald på 1,4 % i antallet af hushandler den seneste måned.
- Det er langt mindre end for lejlighederne og sommerhusene, hvor salgspilen viser en nedgang på 17,1 % for lejlighederne og 15 % for sommerhusene.
Derfor klarer husene sig bedst
Det er som forventet, fremhæver Home.
”Helårshusene er ikke berørt af stigende boligskatter i samme grad som lejlighederne. De fleste husejere har fået en lavere boligskat i 2024, og det er isoleret set en fordel for husejerne, fordi køberne så kan købe mere hus for budgettet, ” siger Michael Dalsager og peger på, at et boligkøb handler om behov - og behovet er der stadig, viser homes Køberbarometer.
Renten på boliglån er de seneste måneder ligeledes er faldet en del, hvilket kommer alle nye boligejere til fordel uanset boligtype.
Ser vi et år tilbage er der tale om en solid fremgang over en bred kam i antallet af bolighandler.
- Fra januar 2023 til januar 2024 er salget af villaer og rækkehuse steget med hele 41,6 %, men også salget af lejligheder og sommerhuse er højere end for et år siden trods den stille start på salget i januar.
- De stigende tendenser ses også i prisindekset, hvor villaer og rækkehuse har nydt godt af en 4,4 % stigning, mens ejerlejligheder og sommerhuse har set stigninger på henholdsvis 6 % og 5,6 % over det seneste år.
”Det kan godt være, at skatten er steget for en del lejligheder i 2024, men til gengæld er finansieringen blevet billigere. Det regnestykke kan køberne jo få kigget på, ” siger Michael Dalsager.
Han understreger, at der faktisk også er lejligheder, der er faldet i skat.
Selv i København er der lejligheder, der har fået en lavere skat – og de fleste lejligheder er ikke steget det store. Ifølge Danske Bank er stigningen i København og de omkringliggende kommuner på knap 1000 kr. om måneden. De dyreste lejligheder har set de største stigninger.
Aktiviteten på lejligheder op igen
Ejerlejlighedskøberne har været mest tilbageholdende med at lukke handler i det nye skatteår.
”Vi hører fra vores mæglere, at nogle købere lige ser an, hvordan salget og priserne udvikler sig, men også at aktiviteten allerede er på vej op, ” siger Michael Dalsager.
Det er dog ikke udelukkende boligskatten, der er forklaringen på færre fremvisninger og handler af lejligheder. I flere måneder op til nytår har en del købere fremskyndet boligkøbet for at få en skatterabat med.
”Når mange har fremrykket købet, så er det naturligt, at der følger en mere stille periode. Vi forventede en stille periode, og vi er nok mere positivt overraskede over aktiviteten end det modsatte, ” siger Michael Dalsager.
Højere huspriser i 2024
Lavere inflation, højere lønninger og faldende renter har givet mere luft til boligmarkedet gennem 2023, og alt i alt er der også udsigt til højere priser i 2024.
Danske Bank forventer, at huspriserne på landsplan stiger 1,5 % i 2024 sammenlignet med gennemsnitsprisen sidste år.
Fakta: Boligskatten i 2024
- I 2024 betaler du som boligejer i første omgang boligskat af en foreløbig 2022-vurdering.
- Når din endelige vurdering kommer, bliver boligskatten genberegnet og efterreguleret.
- Vurderingsstyrelsen forventer at udsende de endelige 2022-vurderinger fra 2025. For de fleste ejendomme vil der ikke være væsentlig forskel på den foreløbige og den endelige vurdering. Efterreguleringen vil derfor være begrænset.
- Under alle omstændigheder sikrer skatterabatten, at du ikke skal betale mere i samlet boligskat for 2024 med nye regler, end du skulle have betalt, hvis de nuværende regler var videreført.
Kilde: Vurderingsportalen.dk
Faktaboks: 'Boligbrief' januar 2024
Boligmarkedet på landsplan - se regionale tal i vedhæftede dokument 'Boligbrief januar 2024'. Tallene er sæsonkorrigerede og opgjort som tre måneders glidende udvikling.
Udvikling – December 2023 til januar 2024:
- Fremvisningsindeks:
- Villaer og rækkehuse: Fald på 5,5%
- Ejerlejligheder: Fald på 8,6%
- Sommerhuse: Fald på 13%
- Handelsindeks:
- Villaer og rækkehuse: Fald på 1,4%
- Ejerlejligheder: Fald på 17,1%
- Sommerhuse: Fald på 15%
- Prisindeks:
- Villaer og rækkehuse: Stigning på 0,4%
- Ejerlejligheder: Fald på 0,7%
- Sommerhuse: Stigning på 0,4%
Overblik – Januar 2023 til januar 2024:
- Fremvisningsindeks:
- Villaer og rækkehuse: Stigning på 10,6%
- Ejerlejligheder: Stigning på 1,4%
- Sommerhuse: Fald på 6,5%
- Handelsindeks:
- Villaer og rækkehuse: Stigning på 41,6%
- Ejerlejligheder: Stigning på 38,7%
- Sommerhuse: Stigning på 22,3%
- Prisindeks:
- Villaer og rækkehuse: Stigning på 4,4%
- Ejerlejligheder: Stigning på 6%
- Sommerhuse: Stigning på 5,6%
Kilde: Home Boligbrief for januar / Danske Bank
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkMichael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkChefanalytiker Bjørn Tangaa SillemannDanske Bank
Tlf:+45 45 14 15 07bjsi@danskebank.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Hjem til jul: Københavnere og nordjyder har længst23.12.2024 08:08:43 CET | Pressemeddelelse
68 kilometer kører folk i snit hvis de skal på julevisit - hør hvor mange danskere der helst holder jul hjemme i ny undersøgelse fra Home og YouGov
Juletrafik: Så langt har familierne 'hjem til jul' i din region20.12.2024 06:04:03 CET | Pressemeddelelse
Jul i mandtal: Transporten sker mest i egen bil, men toget haler lidt ind – københavnere og nordjyder skal længst, mens østjyder har kortest hjem til jul, viser rundspørge fra Home og YouGov
En åben dør juleaften: Hver 5. dansker er klar til at invitere fremmede indenfor19.12.2024 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Julevenner i rekord: I ny undersøgelse fra Home og YouGov melder mange sig klar til at dele juleaften med en fremmed. Hør hvordan du kan blive 'juleven'
Boligsalget 2024 har kurs mod 85.000 handler19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tegner til en stærk afslutning på boligåret 2024 og en god start på det nye år, vurderer Homes administrerende direktør/CEO i en kommentar til Boligsidens tal for handler i november
Stigende priser – i halen på flere fremvisninger og flere handler12.12.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Kommentar til Boligsiden prisstatistik: Flere købere er på boligjagt, og det betyder flere handler med deraf stigende priser, vurderer Homes administrerende direktør/CEO Martin Wiesener
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum