Landdistrikterne om kæmpevindmøller: Staten skal tage større lokale hensyn ved udvidelse af vindmølletestcentre
3.2.2024 14:20:19 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har besluttet at fortsætte arbejdet med at udvide og tilpasse vindmølletestcentret for kæmpevindmøller i Østerild i Thy samt på Høvsøre ved Fjaltring i Lemvig Kommune. Det vækker bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd, som opfordrer staten til at tage et større ansvar for udviklingen af lokalsamfundet tæt på testcentret.

Østerild får op til 450 meter høje vindmøller!
I første omgang skal der laves en såkaldt miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der skal undersøge påvirkningen på miljø, natur og landskab ved at udvide vindmølletestcenteret i Østerild. Herefter er ambitionen, at der skal opsættes vindmøller på op til 450 meter, hvilket er 3 gange så højt som de fleste moderne produktionsmøller på land, som ofte er 150 meter høje.
Landdistrikternes Fællesråd er bekymret for udviklingen i lokalområdet, hvis flere kæmpevindmøller bliver en realitet.
- Det får kæmpe konsekvenser for lokalområdet, hvis man opsætter de kæmpestore vindmøller. Udover at et par mindre lokalsamfund, bl.a. Hjardemål Klit og Thy-lejren, som helt eller delvist skal eksproprieres og fjernes, så er der udsynet til de gigantiske vindmøller samt støj- og skyggegener, som vil genere de tilbageværende boliger tættest på vindmøllerne, ligesom de forringer værdien og omsætteligheden af boligerne væsentligt, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Organisationen havde gerne set en bredere analyse med flere lokaliteter i beslutningsfasen, arealer med færre borgere og en beliggenhed væk fra verdensarvsområder.
Men beslutningen er taget, og nu bør staten tage et større ansvar for by- og landudviklingen ved at give mulighed for at omplacere boliggrunde fra de boliger, der fjernes, til nye attraktive lokale placeringer i det åbne land. Ellers bliver konsekvensen affolkning af områder i og omkring de kæmpestore vindmøller.
- Hver gang der bliver opsat vindmøller eller solcelleparker, som medfører, at boliger nedrives og fjernes, så skal kommunen kunne placere en byggeret til en ny bolig et andet sted i nærheden, i det åbne land. Ellers risikerer vi, at landsbyer, lokalsamfund og sogne svinder ind og folk flygter derfra. En fraflytning kan betyde, at livsnerver som daginstitutioner, skoler og dagligvarebutikker og andre lokale samfundsfunktioner er i overhængende fare for at lukke, udtaler Steffen Damsgaard.
Testcenter-udvidelse ved Høvsøre rammer landsbyen Fjaltring
Forligskredsen kunne have lyttet til borgene og ladet den nærmeste vindmølle blive på max 190 meters højde. Så var der måske opnået lokal accept af, at de øvrige vindmøller i Testcenter Høvsøre kunne blive 250-275 meter høje.
- Det er ikke acceptabelt, at man ikke lyttede til lokalbefolkningen i Fjaltring. Det er ikke acceptabelt, at man landspolitisk ikke engang vil give en markant øget årlig kompensation til de nærmeste tilbageværende naboer indenfor en udvidet grænse på 2,5 km fra hver testmølle. Desuden er det heller ikke acceptabelt, at staten lader sig selv "slippe billigere", når det gælder betaling af Grøn Ordning til de berørte lokalsamfund og landsbyer. Det burde automatisk udløse Grøn Ordning, hver gang der udskiftes en mølle i testcentret, ligesom når der stilles produktionsmøller op, understreger Steffen Damsgaard.
Omplacering af boliger og antal kæmpe testmøller
Landdistrikternes Fællesråd har flere gange opfordret til, at planloven bliver justeret til at give plads til omplacering af boliger, som en del af de politiske aftaler på vindmølleområdet. Samtidig ønsker organisationen, at staten sikrer den nødvendige finansiering af de nye boliger, såfremt boligfinansiering er en udfordring ved nybyggeri i området.
Lokalt har der været stor uro og bekymring for etableringen af kæmpevindmøllerne, og den bekymring skal man tage til efterretning, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Folk i Thy, og i hele Nord- og Vestjylland, er vant til at bo tæt på vindmøller, men slet ikke i denne størrelsesorden. Selvom vindmølle-testfaciliteter på land er centrale for vores vigtige vindmølleindustri med mange arbejdspladser i produktionsdanmark, så bør man politisk tage en fornyet tæt drøftelse med vindmølleindustrien og overveje, om vi virkelig har brug for at opsætte så mange kæmpe testvindmøller helt op til 400-500 meter, når den lokale modvilje er så voldsom, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum