45.000 år gamle knogler kaster lys over det moderne menneskes indvandring til Nordvesteuropa
2.2.2024 15:00:49 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
På baggrund af en række knogler, som stammer fra Homo sapiens, har en international gruppe forskere påvist, at det moderne menneske indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere og i et meget koldere klima, end hidtil antaget.

I en grotte beliggende i den tyske by Ranis har en international gruppe forskere fundet en række 45.000 år gamle knogler, som de har påvist, stammer fra Homo sapiens – det moderne menneske – samt flere forskellige dyrearter, blandt andet hulebjørne, uldhårede næsehorn og rensdyr.
Knoglerne blev fundet i et område, hvor arkæologer i mange år har fundet stengenstande, der er karakteristiske for det kulturlag, som kaldes LRJ (Lincombian-Ranisian-Jerzmanowician). Forskerne har hidtil kædet LRJ sammen med neandertalere, men nu viser det nye studie, at kulturlaget er skabt af det moderne menneske.
“Vi ved, at kulturlaget eksisterer på det tidspunkt, hvor det moderne menneske indvandrer til Europa, men vi har hidtil ikke vidst, hvilken befolkningsgruppe der står bag det. Jeg er glad for, at det nu er afgjort,” siger lektor Frido Welker, som er en af forfatterne til tre nye studier, der er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution.
De nye forskningsresultater rummer vigtig viden om, hvornår og hvordan det moderne menneske ankom til forskellige dele af Europa.
”Vi er ikke alene i stand til at kæde LRJ sammen med det moderne menneske. Vi kan også påvise, at de indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere end hidtil antaget, og at de ankom til Europa i en usædvanligt kold periode,” siger Frido Welker.
Ifølge studiet indikerer de lave temperaturforhold i perioden, at området ved Ranis højst sandsynligt har været kendetegnet ved åbent steppelandskab ikke ulig det, vi kender fra Sibirien og det nordlige Skandinavien i dag. Det er interessant, fordi det viser, at de første grupper af vores art, der indvandrede til det nordvestlige Europa, var modstandsdygtige over for den slags klimaforhold.
Forskerne anvendte ny metode til at identificere knoglerne
Ved hjælp af proteinprøver fra knoglerne kunne forskerne fastslå, hvilke dyre- og menneskearter knoglerne stammer fra.
“Palaeoproteomics er et forholdsvis nyt redskab, der kan anvendes til taksonomisk identifikation af hidtil uidentificerbare knogler fra arkæologiske udgravninger. Det gjorde os i stand til at identificere de første menneskelige knogler, som kan kædes sammen med LRJ. Vi undersøgte derefter knoglerne ved hjælp af de seneste nye metoder inden for DNA-analyse, kulstof 14-datering og stabil isotop-analyse,” forklarer Dorothea Mylopotamitaki, som er ph.d.-studerende og tidligere PUSHH-Marie Sklodowska-Curie Actions Doctoral Fellow ved Collège de France og Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, og som var ansvarlig for den del af studiet, der anvendte palaeoproteomics.
Tusindvis af knoglerester indeholder viden om levevis og kost
Forskerne fandt tusindvis af knoglerester i området.
”Zooarkæologiske undersøgelser har vist, at grotten ved Ranis har været anvendt skiftevis af hyæner, hulebjørne og små grupper af mennesker,” forklarer zooarkæolog Geoff Smith fra University of Kent og tilføjer:
”Menneskegrupperne anvendte grotten i korte perioder ad gangen, hvor de spiste kød fra en række forskellige dyr, heriblandt rensdyr, uldhårede næsehorn og heste.”
Nye arkæologiske data, morfologiske, proteomiske og taksonomiske undersøgelser, DNA-analyser, kulstof 14-dateringer, zooarkæologi og isotopanalyser udgør til sammen en vigtig milepæl inden for forskning i Homo sapiens’ indvandring til Europa nord for Alperne for 45.000 år siden, og den rokker i den grad ved vores forståelse af de første moderne menneskers ankomst til området.
”Jeg ser frem til nye studier, som ved hjælp af banebrydende, nye metoder kan give os endnu mere viden om de første moderne mennesker på kontinentet,” siger Frido Welker.
De tre studier er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution:
Mylopotamitaki et al.
Smith et al.
Pederzani et al.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Støtte fra A.P. Møller Fonden sætter gang i nyt formidlingsprojekt om Søren Kierkegaard17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 6,1 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udvikle en ny formidlingsindsats om Søren Kierkegaard. Indsatsen skabes i et partnerskab mellem Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum og skal gøre Kierkegaards liv, tanker og forfatterskab tilgængeligt for et bredt publikum.
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum