ITD ser frem til aftale med Sverige om dobbelttrailervogntog
2.2.2024 14:24:37 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Dobbelttrailervogntog kan forhåbentlig i en ikke alt for fjern fremtid køre frit mellem Danmark og Sverige. ITD glæder sig over udsigten til, at de danske dobbelttrailervogntog potentielt kan få adgang til næsten 5.000 kilometer svenske veje
Transportminister Thomas Danielsen og Sveriges minister for infrastruktur, Andreas Carlson fortalte i dag på et pressemøde, at Danmark og Sverige vil igangsætte en undersøgelse af mulighederne for, at dobbelttrailervogntog frit skal kunne køre mellem Danmark og Sverige.
Med en åbning over Øresund vil de danske dobbelttrailervogntog kunne få adgang til det udvalgte svenske vejnet til de lange vogntog, som udgør cirka 4.500 km statsejet vejnet. Og herudover vil der løbende blive tilføjet ca. 500 km statslige tilslutningsveje, samt kommunale tilslutninger.
”Jeg vil gerne rose transportminister Thomas Danielsen og hans svenske kollega for at sætte arbejdet i gang med at åbne for kørsel mellem Danmark og Sverige. En aftale mellem de to lande kan blive til stor gavn for vores medlemmer. I den internationale transportbranche er vi desværre vant til der jævnligt kommer flere restriktioner, så det er positivt, at der nu er noget på vej, der skaber grønnere og billigere transport, som øger samhandelen og dermed gør os alle sammen rigere” fortæller Stefan K. Schou, der er direktør for ITD International Transport Danmark.
Dobbelttrailervogntog er gode for vognmændene men de er faktisk også rigtig gode for klimaet. Med dobbelttrailervogntogene er det dokumenteret, at der kan fragtes mere gods pr. køretøj, til gavn for klimaet uden at det påvirker udledningen af CO2 nævneværdigt.
ITD-direktøren påpeger dog, at når de danske og svenske myndigheder går i gang med arbejdet, så er der nogle udfordringer, som der skal findes en løsning på, og hvor de danske og svenske standarder er forskellige.
De svenske krav adskiller sig blandt andet omkring akselspecifikationskrav, og antal drivaksler på lastbilen. Til gengæld tillader Sverige lidt større længde og totalvægt for dobbelttrailervogntog.
Fra 1. januar 2024 blev kørsel med dobbelttrailervogntog tilladt i Danmark, men i første omgang kun på strækningen mellem Aarhus og Høje Taastrup. Transportministeren har dog understreget, at han er åben for at undersøge mulighederne for at give tilladelse til dobbelttrailervogntog på flere strækninger.
”Hvis vi skal optimere de mange fordele, der er ved kørsel med dobbelttrailervogntog, så skal vi have dem bredt længere ud i landet. Derfor ser jeg ser frem til at myndighederne også får undersøgt mulighederne for flere strækninger på det danske vejnet. Fra ITD ser vi gerne, at man tager udgangspunkt i det allerede eksisterende modulvogntogsvejnet, når de forhåbentlig inden længe begynder at udvide dobbelttrailervejnettet.” siger ITD Stefan K. Schou.
Kørsel med dobbelttrailervogntog blev tilladt i Sverige fra 1. dec. 2023.
Kontakter
Stefan K. Schou, adm. direktørITD
Tlf:2387 9090sks@id.dkBilleder
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Mindst tre ud af fire vejafgiftsbøder vil stadig være på 9.000 kroner3.7.2026 10:30:56 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmarks gennemgang af 1.050 vejafgiftsbøder fra 2025 viser, at mindst 800 af bødesagerne – svarende til 76,2 procent – fortsat vil udløse den nye bødemodels højeste sats på 9.000 kroner.
Fra Transportugen til ny snebro: Flere projekter i Padborg får støtte30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge skal have øjnene op for mulighederne i transportbranchen, og chauffører skal have bedre forudsætninger for at fjerne sne og is fra lastbilernes tage. Det er målet med to af de projekter i Aabenraa Kommune, som nu modtager støtte fra FDE Fonden.
Vejafgift: Ny minister tilbagetrækker ulovlig bødemodel25.6.2026 12:16:50 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Transportministeriet har nu anerkendt, at bødemodellen for den kilometerbaserede vejafgift er ulovlig. Men bødeniveauerne er fortsat for høje, flere situationer er uafklarede, og der er endnu ikke taget hånd om de ulovligt udstedte bøder, påpeger direktøren for International Transport Danmark.
Historisk kølevogn skal fortælle transportbranchens historie på landevejene23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stykke dansk transporthistorie får snart nyt liv. Med støtte fra FDE Fonden kan Teknisk Kunstmuseum i Rangstrup etablere et mobilt transporthistorisk formidlingscenter, som skal bringe fortællingen om dansk godstransport ud til skoler, messer, veterantræf og branchearrangementer.
EUC Lillebælt moderniserer undervisningen med droner og robotter23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum