Sofaløver: Her er årets mest populære kattenavne
6.2.2024 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Agria Dyreforsikring har samlet en liste over de mest populære navne givet til katte, der blev født i 2023 og forsikret hos selskabet. Se her, om din kats navn er blandt årets mest populære.

Katte går som bekendt egne veje, men møder du en ung kat på vejen, vil den med stor sandsynlighed hedde Luna, Molly, Simba eller Milo – uanset om den kommer, når du kalder eller ej: Det er nemlig de navne, der topper listen over de mest populære kattenavne i 2023.
Hvert år i januar dykker Agria Dyreforsikring ned i det forgangne års nytegnede katteforsikringer og undersøger, hvilke kattenavne der hitter blandt de danske katteejere:
På listen er der mange kendte navne fra året før. Men det er lykkedes et par nye navne at snige sig med på Top10 over de mest populære kattenavne i 2023 – både hos hankattene og hunkattene:
For hankattene er det Gizmo og Alfred, der har fundet vej til listens top, mens Karla og Maggie har sneget sig ind på Top10 hos hunkattene.
Fra nytte- til kæledyr
Når man dykker lidt nærmere ned i dette års Top10, viser der sig flere tendenser: Alle navnene er i to stavelser, og er enten inspireret fra populærkulturen eller er navne, man typisk ville kunne give til menneskebørn. Det har Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring, gode forklaringer på:
- Kattens ændrede rolle i vores samfund afspejler sig i de navne, vi vælger, siger hun og uddyber:
- Tidligere var danske katte primært nyttedyr, der skulle hjælpe med at fange mus og rotter på gården på landet og i storbyens baggårde, men i dag er katten flyttet ind i danskernes hjem og hjerter – og i vores sofaer og senge. De er blevet en del af familien. Derfor giver det god mening, at de tobenede katteforældre bevæger sig væk fra tidligere klassiske kattenavne som Misser og Miv og i stedet oftere giver katten et menneskenavn, forklarer Lotte Evers.
Populære løver
At populærkulturen præger navngivningen af danskernes kæledyr er en tendens, vi ifølge Lotte Evers har kunnet se igennem flere år:
- Disney-universet en rig kilde til inspiration, når danskerne skal navngive deres kæledyr, og specielt ”Løvernes Konge” og dens mange spinoffs og nyfortolkninger har afgjort haft indflydelse på danskernes navnevalg, siger hun.
For tredje år i træk er navnet Simba det mest populære navn til hankatte. Nala er rykket en plads op i forhold til sidste år, og er er nu det tredjemest populære navn til hunkatte.
Lotte Evers forklarer, at navne som ”Simba” og ”Nala” er rige på symbolik og historie og derfor vækker følelser i os, og hun gætter derfor på, at de af samme årsag også være at finde på popularitetslisten i årene, der kommer.
De mest populære hankattenavne i 2023 (2022-placering i parentes):
- Simba (1)
- Milo (4)
- Felix (3)
- Charlie (2)
- Leo (6)
- Gizmo (Ny)
- Hugo (9)
- Anton (10)
- Alfred (Ny)
- Aslan (8)
De mest populære hunkattenavne i 2023 (2022-placering i parentes):
- Luna (1)
- Molly (2)
- Nala (4)
- Bella (5)
- Mille (3)
- Coco (5)
- Frida (7)
- Karla (Ny)
- Wilma (10)
- Maggie (Ny)
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
Fælles kræftforskning gavner både dyr og mennesker14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyr og mennesker rammes af flere af de samme kræftformer, og netop lighederne mellem arterne kan være med til at udvikle både diagnostik og behandling. I en ny episode af podcasten Telling Tails fortæller professor Henrik Rönnberg om komparativ kræftforskning, nye muligheder med 3D-printet medicin og om, hvorfor flere katte i dag får adgang til udredning og behandling for kræft.
Svampe, kastanjer og gammel frugt: Her er efterårets farer for hunden11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampe, kastanjer, agern og nedfaldsfrugt ligger lige nu inden for snudehøjde på mange hundelufteture. Det meste er harmløst, men noget kan give alvorlig forgiftning eller sætte sig fast i hundens mave-tarm-kanal. Her får du en guide til, hvad du som hundeejer især skal holde øje med i efteråret.
Hjerteforskning på hunde og katte belønnes med millionpris8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professorerne Ingrid Ljungvall og Jens Häggström ved Sveriges Lantbruksuniversitet tildeles Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin 2026 for deres forskning i hjertesygdomme hos hunde og katte. Prisen uddeles årligt af Agria i samarbejde med SLU. Prisen på en million kroner er den største forskningspris i verden inden for veterinærmedicin.
Ny anbefaling til kæledyrsejere: Få en faglig vurdering først, hvis du er i tvivl7.9.2026 12:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Når hunden bliver halt en søndag eftermiddag, katten pludselig kaster op sent om aftenen, eller kaninen virker sløv, kan det være svært at vurdere, om situationen kræver en akut tur til vagtdyrlægen. Netop i de situationer, hvor dyreejeren er i tvivl, kan en digital dyrlæge være en hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum