Invitation til borgermøde lørdag den 3. februar i Østerild Multicenter om miljø- og habitatkonsekvensvurdering af Østerild Testcenter med minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin inviterer til borgermøde i Østerild Multicenter lørdag den 3. februar 2024 kl. 12-14.

Aftalekredsen bag den politiske aftale om Gode rammevilkår for test at prototype- og serie 0-vindmøller har den 1. februar 2024 besluttet at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en potentiel udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Den beslutning har stor betydning for lokalbefolkningen og beboerne i og omkring Østerild, og derfor inviterer minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin til borgermøde om den politiske beslutning.
”Det er vigtigt for mig, at der ikke er nogen borgere, som føler, at de ikke har mulighed for at stille de spørgsmål, som uundgåeligt vil komme med sådan en beslutning. Derfor tager jeg til Østerild allerede lørdag for at tale med de lokale borgere om den nye miljø- og habitatkonsekvensvurdering. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi tager dialogen om beslutningen og hører lokalbefolkningen i processen,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
Du er derfor meget velkommen til at deltage i borgermødet. Det er gratis at deltage i borgermødet, og der vil være mulighed for at få kaffe og småkager.
Du kan tilmelde dig borgermødet på linket her: https://forms.office.com/e/sPjvUBaWTj
Du kan læse mere om aftalekredsens beslutning i By-, Land- og Kirkeministeriets pressemeddelelse her. Du kan ligeledes finde uddybende information på planinfo.dk her.
Informationer til pressen
Kontakt By-, Land- og Kirkeministeriets presseafdeling på tlf. 23 41 08 11 eller på mail pressevagten@km.dk for spørgsmål til borgermødet i Østerild Multicenter.
Kontakter
Camilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
4,4 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Syddanmark og omkringliggende øer3.7.2025 12:39:39 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter i bl.a. Kerteminde og Esbjerg Kommune samt på Mandø.
3,4 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Nordjylland og omkringliggende øer3.7.2025 12:36:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos syv projekter i bl.a. Hjørring og Mariagerfjord Kommune samt på Egholm.
6,9 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Midtjylland og omkringliggende øer3.7.2025 12:33:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 20 projekter i bl.a. Skanderborg og Hedensted Kommune samt på Anholt.
Knap en halv million kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til et projekt i Region Hovedstaden3.7.2025 12:28:37 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos ét projekt i Gladsaxe Kommune.
4,6 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Sjælland og omkringliggende småøer3.7.2025 12:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Holbæk og Kalundborg Kommune samt på Fejø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum