Terapiterrasser for intensivpatienter på vej til Regionshospitalet Gødstrup
2.2.2024 06:30:00 CET | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Med 2,5 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 0,5 mio. kr. fra Ege Fonden (Vibeke og Mads Eg Damgaards Fond) sættes der gang i opførelsen af to udendørs terapiterrasser, der skal give intensivpatienter og deres pårørende mulighed for ophold og samvær i et frirum på Regionshospitalet Gødstrup. Bag projektet står en gruppe af sygeplejersker fra Intensivbehandlingsafsnittet på hospitalet.

Indlæggelse på en intensiv afdeling på et hospital kan være en traumatisk oplevelse for både patient og pårørende. Her bevæger man sig på kanten mellem liv og død, og denne tilstand kan være et vilkår i kortere eller længere tid. Som pårørende til en intensiv patient følger der ofte stor utryghed med på grund af uvisheden i sygdomsforløbet.
Disse faktorer er baggrund for, at en gruppe af sygeplejersker har valgt at sætte handling bag tanke, og er lykkedes med at opnå støtte til projektet på samlet 3 mio. kr. Bevillingerne skal gå til opførelse af to sydvendte terrasser i nær tilknytning til sengestuerne på intensiv afdeling.
Oversygeplejerske Dorthe Goul fra Intensivbehandlingsafsnittet, Regionshospitalet Gødstrup fortæller:
- De hvide vægge og lyde fra apparatur på stuen minder patienten og de pårørende om alvoren i forløbet. Et afbræk fra de kliniske omgivelser på stuen kan give patienten fornyet energi til genoptræning.
- Vi har erfaret, at muligheden for at komme ud i frisk luft har medvirket til, at patienterne får livsgnisten tilbage. Vi er derfor meget taknemmelige for, at Den A.P. Møllerske Støttefond og Ege Fonden har valgt at støtte denne svært belastede patientgruppe.
I fondsansøgningerne er der lagt vægt på, at terapiterrasserne indrettes med en god rumopdeling, så flere kan anvende dem til forskellige formål. Indretningen skal tage højde for, at intensivpatienters bevægelighed kan være svært begrænset og sanserne derfor nødvendigvis skal kunne stimuleres fra liggende eller siddende stilling.
Der skal være lettilgængelige siddepladser og adgang for sengeliggende. Områder af terapiterrasserne skal være overdækket eller med mulighed for at etablere skygge.
Den endelige planlægning og indretning af terapiterrasserne forventes igangsat i løbet af foråret og planen er at kunne tage dem i brug til efteråret.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Oversygeplejerske, Dorthe Goul, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup, tlf. 2130 1017.
Sygeplejefaglig direktør, Rikke Degn, Regionshospitalet Gødstrup, tlf. 2819 4002.
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Berit Bjerre Handberg bliver ny cheflæge på Operation og Intensiv29.5.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at fra 1.9. 2026 er Berit Bjerre Handberg ansat som cheflæge på Operation og Intensiv.
Berit Bjerre Handberg bliver ny cheflæge på Operation og Intensiv29.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at fra 1.9. 2026 er Berit Bjerre Handberg ansat som cheflæge på Operation og Intensiv.
Nu bliver der skabt en sanse– og nyttehave med stort potentiale for fremtiden12.5.2026 08:43:21 CEST | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til et helt særligt område på Regionshospitalet Gødstrup. En sanse– og nyttehave, der skal være et fristed for patienter og personale, og hvor der skal dyrkes grøntsager og frugt, der skal bruges i hospitalets køkken.
Fejl på opdatering af telefoner er tæt på at være løst8.5.2026 11:25:23 CEST | Pressemeddelelse
Efter, at 1254 telefoner mandag i denne uge blev ramt af en fejl ved en planmæssig opdatering, er Regionshospitalet Gødstrup nu igen ved at være i normal drift.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum