Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse
5.2.2024 08:30:12 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid i kommunen har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune.
En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække.
Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse.
Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i.
Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner kun ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)
Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby.
Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en markant repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner.
De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse
(pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022)
Læsø: 43,1
Nordfyns: 42,0
Morsø: 41,0
Langeland: 40,1
Vesthimmerlands: 39,8
Samsø: 39,6
Hedensted: 39,2
Ringkøbing-Skjern: 38,7
Vejen: 38,4
Rebild: 37,9
Stevns: 37,6
Frederikshavn: 37,2
Odsherred: 37,0
Norddjur: 37,0
Faxe: 36,9
Jammerbugt: 36,9
Lolland: 36,7
Mariagerfjord: 36,4
Kalundborg: 36,2
Halsnæs: 35,9
Lemvig: 35,5
Tårnby: 35,5
Tønder: 35,3
Ikast-Brande: 35,3
Brønderslev: 35,0
Kilde: Særkørsel
Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023.
Langt fra storbyerne
Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse.
Andel af unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022

Laveste andele i nordsjællandske kommuner
Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse.
Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København – Aarhus Kommune er eneste geografiske undtagelse.
De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse
(andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022).
|
Gentofte |
9,4 |
|
Rudersdal |
12,4 |
|
Lyngby-Taarbæk |
13,2 |
|
Frederiksberg |
15,8 |
|
Furesø |
16,6 |
|
Hørsholm |
17,1 |
|
Allerød |
18,0 |
|
Fredensborg |
20,5 |
|
København |
20,6 |
|
Aarhus |
21,1 |
”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
FAKTA
Kommunetyper:
Hovedstadskommuner: Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden.
Storbykommuner: Mindst 100.000 indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense)
Provinskommuner: Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge)
Oplandskommuner: Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder).
Landkommuner: Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive).
Jobtilgængelighed:
Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen.
Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk.
Nøgleord
Kontakter
Asger Bromose LanggaardDanmarks Statistik
Tlf:3917 3033alg@dst.dkDanmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum