Danskerne vil gerne handle mere miljøvenligt
5.2.2024 06:41:07 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danskere ville ifølge en ny undersøgelse vælge et svanemærket alternativ, når de handler, hvis det var tilgængeligt og nemt at finde i butikkerne. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt.

Når danskerne står nede i supermarkedet og skal vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir, vil størstedelen gerne vælge varer, der er bedre for miljøet - men mange synes, det kan være svært at finde. Det viser en ny undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat.
”Vi oplever generelt, at de danske forbrugere gerne vil vælge varer, der er bedre for miljø, klima og sundhed - og at de gerne vil være med til at løse nogle af de store udfordringer, som vi står overfor. Her er Svanemærket et stærkt redskab, der gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter”, siger Rina Ronja Kari, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Seks ud af ti forbrugere mener ifølge undersøgelsen, at Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige varer. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt og overskueligt at finde varer med miljømærkerne, når de handler.
”Der ligger tydeligvis en opgave for detailhandlen i at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne, som samtidig skal være lettere at finde. Størstedelen af forbrugere mener, at det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, og de føler også selv, at de har et ansvar, når de handler, men de oplever generelt ikke, at butikkerne gør nok”, uddyber Rina Ronja Kari.
To ud af tre danskere mener ikke, at butikkerne guider dem til at vælge produkter, som er mere miljøvenlige. Samtidigt mener næsten syv ud af ti, at butikkerne har et ansvar for at udbyde mere miljøvenlige varer i sortimentet.
Et redskab mod greenwashing
Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer og ser på hele produktets rejse. Det betyder, at kravene bliver stillet der, hvor de gør den største forskel for miljø og klima. Samtidig sikrer en uafhængig tredjepart, at produkterne lever op til Svanemærkets krav, så det er trygt for forbrugerne at navigere efter.
”Forbrugere i dag udsættes desværre for rigtig meget greenwashing, og det kan være svært at gennemskue vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med Svanemærket kan forbrugerne være sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol”, siger Rina Ronja Kari.
Ifølge en forbrugerundersøgelse foretaget af IPSOS for Svanemærket i 2022 tror næsten 7 ud af 10 danskere, at virksomheder ofte overdriver, hvor miljøvenlige deres produkter er.
FAKTA
Du kan fx kigge efter Svanemærket på følgende produkter i supermarkedet:
- Plejeprodukter, fx cremer, shampoo, tandpasta og deodoranter.
- Baby- og børneprodukter, fx bleer, vaskeklude og legetøj
- Hygiejneprodukter, fx bind, tamponer og inkontinensprodukter
- Papirprodukter, fx toiletpapir, køkkenrulle og servietter
- Rengøringsmidler, fx sæbespåner, toiletrens og universalrengøring
- Vaskemidler, fx vaskepulver, håndopvask og maskinopvasketabs
- Husholdningsprodukter, fx fryseposer, bagepapir og batterier
Resultater fra undersøgelsen:
- 75 pct. ville vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt og nemt at finde, når de handler.
- 73 pct. mener, at de selv som forbrugere har et ansvar for at købe mere miljøvenlige varer.
- 68 pct. mener, at butikkerne har et ansvar for at udbyde mere miljøvenlige varer i sortimentet.
- 67 pct. mener, at det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, når de handler.
- 62 pct. mener, at miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige varer.
- 58 pct. er enige i, at det ville være nemmere at træffe mere miljøvenlige valg, hvis der kom tydelig skiltning og oplysning. Kun 11 pct. er uenige.
- 53 pct. ville vælge mere miljøvenlige varer, hvis det blev nemmere, når de handler.
- 36 pct. mener det er nemt og overskueligt at finde varer med Svanemærket eller EU-Blomsten, når de handler.
Om undersøgelsen:
Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark. Der er i alt adspurgt 1011 danskere i alderen 15-74 år i perioden 8.-12. december 2023 via Norstats forbrugerpanel.
Nøgleord
Billeder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for de to officielle miljømærker Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de to mærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer, Svanemærket er et holistisk mærke. Det betyder, at det ser på alle relevante miljøproblemer i hele produktets livscyklus. Svanemærket tager altså hensyn til både klima, kemikalier, ressourcer og biodiversitet og ser samtidig på hele produktets rejse fra råvarer, produktion og brug til genbrug, genanvendelse og affald. Læs mere på www.svanemærket.dk.
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver anden ung får et kick af at shoppe, men lige så mange vil faktisk gerne købe mindre29.10.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egentlig ikke har brug for. Og hele 53 pct. oplever et kick, når de køber nye ting. Men faktisk vil knap halvdelen af de unge gerne være bedre til at modstå fristelsen for nye køb.
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum