Viborg vil sætte retningen for fremtidens teater
Med det eksperimenterende White Hole Theater og den anerkendte instruktør og dramatiker Christian Lollike, ønsker Viborg at etablere nyt egnsteater med teknologi i fokus

Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt, at man søger om, at White Hole Theater bliver etableret som egnsteater.
Det betyder, at White Hole Theater fremadrettet skal arbejde på at skabe, udforske og udfordre produktioner med ny teknologi som for eksempel VR, XR og animation.
- Viborgs status som Unesco Creative City of Media Arts har sikret en helt unik international position inden for innovation og teknologi, hvilket er blåstempling af den kreative styrkeposition, vi har i Viborg. Med det har White Hole Theater et stærkt afsæt til at skabe retningen for fremtidens teater, hvor kunst og teknologi går hånd i hånd, siger Mads Panny, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Et egnsteater kendetegnes ved, at det er et professionelt producerende teater, som modtager en statslig refusion.
Ved udnævnelsen af egnsteater indgår den pågældende kommune og teatret en fireårig egnsteateraftale, som skal godkendes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Slots- og Kulturstyrelsen.
Høje ambitioner med stærke lokale aktører
Strategien for White Hole Theater som egnsteater er at etablere det eneste teater i Danmark, som udelukkende arbejder med implementering af den nyeste teknologi i det scenekunstneriske udtryk.
”Ambitionerne er høje, men i Viborg er der i forvejen lokale og kreative miljøer som Phenomenal Viborg, The Animation Workshop, Plastic Collective og Medieskolerne, som har placeret sig på den internationale scene. Det skaber fremragende muligheder for et egnsteater, der kan bidrage til at indtænke nye teknologier og være med til at flytte grænserne for, hvad scenekunsten kan i fremtiden” siger Christian Lollike, der kommer til at stå i spidsen for White Hole Theater som kurator.
Bliver aftalen godkendt i Slots- og Kulturstyrelsen løber den fra 1. januar 2025 til 31. december 2028, hvor teatrets primære opgave bliver at producere minimum to scenekunstproduktioner årligt. Det er planen, at White Hole Theater holder til på ”Værkstedsscenen” på Ammunitionsvej i Viborg.
Nøgleord
Kontakter
Steen Lindgaard
Kulturchef Viborg Kommune
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Presseinvitation: Nyt samarbejde om børn og unges trivsel i Viborg Kommune sættes i søen den 14. september8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unges trivsel er et fælles ansvar i Viborg Kommune. Derfor har en række frivillige organisationer, virksomheder, kommune og politi oprettet et nyt fælles forum under navnet Fælles om fællesskaber. Sammen vil de styrke fritidsfællesskaberne, så de børn og unge, der har brug for lidt ekstra, også bliver en del af et lokalt fællesskab. Søndag den 14. september skriver partnerne under på samarbejdet, når de lokale superliga-helte fra VFF tørner sammen med AGF.
Kommune og politi rykker tættere sammen4.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge i Viborg Kommune skal skærmes bedre mod at blive del af kriminelle miljøer. Derfor intensiveres samarbejdet mellem kommunen og lokalpolitiet.
Samlet byråd bag budget 2026 for Viborg Kommune2.9.2025 18:55:04 CEST | Pressemeddelelse
Der venter et økonomisk løft til familie- og socialområdet på i alt 145 mio. kroner de kommende fire år. Samtidig får beredskabet permanent tilført væsentlig flere penge. Det står klart, efter alle byrådets partier i dag tirsdag den 2. september underskrev aftalen for Viborg Kommunes budget for 2026.
Stor kampagne skal hjælpe unge med ryge- og nikotinstop2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 3 år var 19-årige Mikkel Røgild Jørgensen afhængig af nikotinproduktet snus. Men med hjælp fra kommunens forebyggelseskonsulenter er det lykkedes ham at stoppe. Nu skal en ny hjemmeside hjælpe forældre og fagfolk med, at flere børn og unge kvitter de farlige nikotinprodukter.
Fra hverdagsliv til store events: Ny plan skal sikre en levende Viborg midtby mange år frem27.8.2025 18:59:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra hyggelige torve og grønne åndehuller til store events og bedre forbindelser. En ny udviklingsplan viser vejen mod en midtby, hvor handel, kultur og fællesskab går hånd i hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum