Mød kommunen på bykontor i Skelby
Byrådet godkendte i december at sætte gang i en landsbyfornyelse i Skelby på Sydfalster. I den forbindelse åbner Guldborgsund Kommune dørene til et bykontor i byen torsdag 8. februar. Her kan alle komme og høre mere om planerne og komme med egne gode ideer til de kommende projekter.

Adopter et træ, se planerne og del dine egne gode idéer. Det inviterer Guldborgsund Kommune til i landsbyen Skelby, hvor kommunen den 8. februar slår dørene op til et midlertidigt bykontor i byens forsamlingshus.
Det sker som en del af den landsbyfornyelse, som byrådet i december besluttede at sætte i gang. Projektet svarer til en områdefornyelse, men i mikroskala. Det er første gang i kommunens historie, man landsbyfornyer på den måde, og derfor skal projektet både udvikle Skelby, og give kommunen erfaringer til det øvrige arbejde med at gøre kommunens landsbyer attraktive at bo i.
- Åbningen af bykontoret markerer et vigtigt skridt i vores arbejde, hvor de planer vi har udviklet i tæt samarbejde med borgerne, nu skal blive til virkelighed. Planerne blev godkendt af et enigt byråd i december, så der er fuld opbakning til borgernes gode og spændende idéer, siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget Annemette S. Johnsen.
De første fysiske spadestik tages til foråret, så indtil da forbereder administrationen de sidste detaljer, og det er altså dem, man stadig kan nå at få indflydelse på, hvis man møder op i bykontoret, som får adresse i byens forsamlingshus.
På kontoret kan man møde det team fra administrationen som arbejder med landsbyfornyelsen. Med sig tager de det materiale, der er om projektet, og så har de også en liste med, hvor de noterer gode idéer fra borgerne og ikke mindst, hvis nogle vil give en hånd med helt konkrete projekter. For eksempel er der mulighed for at adoptere træer. Jo flere der adopterer træer, jo grønnere kan landsbyen blive.
- Borgerne har allerede bidraget med et virkelig stort engagement til landsbyfornyelsem, så vi vil rigtigt gerne give alle mulighed for at fortsætte det engagement helt ind i de konkrete projekter. For eksempel skal vi forvandle byens store boldbane til et mere alsidigt grønt område, hvor vi giver plads til biodiversitet. Her vil vi gerne samarbejde omkring adoption af træer. Konceptet er, at vi køber træerne, og så passer adoptanterne dem i nogle år, indtil de har fået solide rødder i Skelby. Jo færre udgifter vi har til driften af træer, jo flere træer har vi råd til at plante, siger formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget Ole K. Larsen.
Bykontoret har åbent 8. februar klokken 17-19 i Skelby Forsamlingshus. Har man ikke mulighed for at møde op på dagen, så kan man skrive til kommunen på plan@guldborgsund.dk, hvis man vil være med i et konkret projekt.
Økonomi til indsatserne tages fra den statslige Landsbypulje 2021. For hver 100 kroner, der trækkes fra puljen, medfinansierer kommunen med 40 kroner, mens staten betaler 60 kroner.
Kontakter
Annemette S. JohnsenFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:2518 1863byasj@guldborgsund.dkOle K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkChristian BroenByplanlægger
Tlf:25 18 20 00cbroe@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nye lokalplaner kan give op mod 175 nye sommerhuse i Marielyst-området5.2.2025 05:02:00 CET | Pressemeddelelse
175 nye sommerhuse kan være på vej til Marielyst-området. Det kan de, fordi Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af nye lokalplaner, som vil give mulighed for at bygge sommerhuse i tre nye områder.
Succesfuld beskæftigelsesindsats udvides med ny afdeling i Sakskøbing3.2.2025 10:42:53 CET | Pressemeddelelse
Siden foråret 2019 har Guldborgsund Kommune haft nytteindsatsen ”Grønnere Guldborgsund”, hvor borgere på borgere på offentlig forsørgelse skal løse samfundsnyttige opgaver for deres ydelse. Indsatsen, der viser gode resultater, udvides med en ny afdeling i Sakskøbing.
Landets bedste håndværkselever mødes i Nykøbing Falster3.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til april mødes landets bedste håndværkselever indenfor murer-, flisemurer- og tømrerfagene for at kåre landets dygtigste elev. Erhverv og Udviklingsudvalget er meget begejstrede over at Byggeriets Skills Challenge 2025 afholdes i Nykøbing Falster, og støtter arrangementet økonomisk.
De ældres boliger på Guldborgsunds plejehjem skal have et markant løft30.1.2025 12:34:06 CET | Pressemeddelelse
Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune har på sit møde onsdag vedtaget en ny masterplan for kommunens plejehjem. Den skal realiseres over de kommende 10 år og bliver ifølge udvalget den største udvikling af ældreområdet i Guldborgsund Kommunes historie.
FabLab på Hovedbiblioteket lukker fredag den 24. januar, men faciliteterne flytter til CELF22.1.2025 15:44:09 CET | Pressemeddelelse
Sidste år besluttede Guldborgsund Kommune at lukke FabLab på Hovedbiblioteket i Nykøbing og på fredag lukker og slukker det innovative værksted på biblioteket for sidste gang. Heldigvis flytter faciliteterne med ind i CELF’s nye innovations- og iværksætterlab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum