Aabenraa Kommune uddeler klimapris for anden gang
Nu kan man igen indstille sin favorit til Aabenraa Kommunes klimapris, der uddeles for anden gang. Formålet med prisen er at hylde grønne initiativer, der inspirerer andre til at bidrage til den grønne omstilling.
En virksomhed, der udskifter bilparken med elbiler, en forening, der energirenoverer sit klubhus, eller en borgergruppe, der gør en indsats for at mindske madspild. Det kunne være eksempler på grønne initiativer, som Aabenraa Kommune gerne vil belønne med klimaprisen, som uddeles for andet år i træk.
Sidste år gik Klimapris Aabenraa til Repair Café, hvor frivillige hjælper folk med at reparere ting, som ellers var havnet i skraldespanden.
- Vinderen fra sidste år har vist, at genbrug er vejen frem. De fungerer dermed som en inspirationskilde til, hvordan man forlænger tingenes levetid i stedet for at smide dem ud. Vi ved dog, at der er mange flere, som bidrager positivt til den grønne omstilling i Aabenraa Kommune, og dem vil vi gerne hylde med klimaprisen, siger formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, og fortsætter:
- Derfor opfordrer vi også alle, som kender en kandidat, som gør en forskel, til at indstille dem til klimaprisen.
Det er anden gang, at Klimapris Aabenraa skal uddeles, og derfor håber Erik Uldall Hansen også, at endnu flere har fået kendskab til prisen, som ud over at hylde initiativer, der gavner den grønne omstilling, også er med til at inspirere andre til at tænke på klimaet i dagligdagen.
- Jeg håber derfor, at vi med klimaprisen kan være med til at motivere andre i kommunen til også at gøre en indsats for den grønne omstilling, så vi sammen kan bidrage til Aabenraa Kommunes ambitiøse klimaplan, siger Erik Uldall Hansen.
Sidste frist for at indstille en kandidat til Klimapris Aabenraa er 1. marts, og prisen uddeles ved kommunens klimadag for unge i april.
Alle kan indstille en virksomhed, forening, borgergruppe eller enkeltperson til klimaprisen. Det eneste krav er dog, at kandidaten er hjemmehørende i Aabenraa Kommune.
Ud over æren modtager vinderen også to træer, som skal være symbolet på idéer, der spirer og gror. Det ene træ får vinderen med hjem, mens det andet træ skal plantes i den lille park ved Møllemærsk i Aabenraa, hvor træerne fra de efterfølgende vindere af klimaprisen også skal plantes.
Kandidater kan indstilles på aabenraa.dk/klimapris
Kontakter
Erik Uldall Hansen
Formand, Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Aabenraa Kommune
Tlf. 23 34 44 53
Mail: euh@aabenraa.dk
Helle Malene Kjølsen Olsen
Chef, Erhverv & Bæredygtighed, Aabenraa Kommune
Tlf. 26 19 78 13
Mail: hmol@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28
Mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune køber brandtomt i Lundtoft med henblik på nedrivning23.12.2024 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
En brandtomt på Lundtoft Bygade er blevet købt af Aabenraa Kommune, som har til hensigt at nedrive bygningen.
Forslag til Aabenraa Kommunes kommuneplan 2025 er godkendt af Byrådet19.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde blev et forslag til Kommuneplan 2025 godkendt af Byrådet i Aabenraa Kommune. Nu venter en høringsproces på otte uger samt to åbne borgermøder om kommuneplanforslaget.
Ny leder af Stubbæk Skole ser frem til at fortsætte den gode udvikling18.12.2024 13:45:36 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. februar tiltræder 52-årige Morten Kier Asmussen som ny skoleleder på Stubbæk Skole. Med mange års ledererfaring og en stærk passion for fællesskab og skoleudvikling ser han frem til at stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling.
Ny skulptur hylder Franciska Clausen: Et vartegn for kunst og fællesskab i Aabenraa13.12.2024 13:11:01 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af Franciska Clausens 125-års jubilæum afsløres der 19. december en ny skulptur, som hylder hendes banebrydende bidrag til kunstens verden og fejrer hendes eftermæle.
54 projekter modtager tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune13.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
1,5 millioner kroner er nu øremærket 54 projekter, som har søgt om tilskud til arrangementer under Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune. Der resterer 500.000 kroner, som uddeles i foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum