Det Kongelige Teater ansætter musikdirektør
Det Kongelige Teater styrker musikområdet og Det Kongelige Kapel med ansættelse af musikdirektør Martin Brommann.

Det Kongelige Teaters nye musikdirektør bliver Martin Brommann, der har betydelig musikalsk indsigt og ledelseserfaring fra sin tidligere position som ensemblechef på Malmö Opera samt kunstnerisk erfaring som uddannet oboist fra Hochschule der Künste, Berlin.
"Med ansættelsen af Martin Brommann, og fra næste sæson vores nye, fremragende chefdirigent Marie Jacquot, ønsker vi at give musikområdet på Det Kongelige Teater et væsentligt løft. Martin Brommann medbringer ikke kun solid ledelseserfaring, men også en passion for musikkens verden. Vi ser frem til, at han sammen med den kunstneriske ledelse vil bidrage til at forme fremtiden for Det Kongelige Kapel og løfte hele musikområdet på Det Kongelige Teater," udtaler teaterchef Kasper Holten.
”Det Kongelige Kapel er et helt særligt orkester med en unik energi og historie. Kapellet udmærker sig blandt de store europæiske operaorkestre ved en særlig klang og en enestående sammenhængskraft. Det mærkede jeg allerede ved mit første møde med orkestret som medvirkende musiker til åbningen af Operaen i 2005. I min nye rolle som musikdirektør vil jeg arbejde for, at Det kongelige Kapel også bliver den bedste orkesterarbejdsplads i Skandinavien. Jeg er meget beæret og stolt over at skulle løfte denne opgave og glæder mig til at arbejde med Det Kongelige Teaters klare og kreative vision fremover,” siger Martin Brommann.
Om musikadministrationen
Det Kongelige Kapel og dets administration var tidligere en del af operaafdelingen på Det Kongelige Teater. Området bliver nu en selvstændig enhed ledet af en musikdirektør, der som medlem af direktionen vil referere direkte til teaterchefen. Det kunstneriske ansvar forbliver hos de kunstneriske chefer og chefdirigenten, den internationalt eftertragtede, franske dirigent Marie Jacquot, der tiltræder til sommer.
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester, der i denne sæson kan fejre sit 575-års jubilæum. Det Kongelige Kapels virke går på tværs af teatrets kunstarter - orkestret spiller til både Det Kongelige Teaters operaer, balletter, musicals og symfonikoncerter.
CV Martin Brommann
Ensembledirektør ved Malmö Opera siden 2022, med ansvar for kunstnerisk og personalemæssig ledelse af kor, orkester og repetitører. Tidligere bl.a. orkesterchef og orkesterinspicient ved Malmö Opera, solo-engelskhornist ved Theater und Philharmonie Essen i Tyskland, oboist ved Det Kongelige Kapel og kapelregissør på Det Kongelige Teater. Uddannet orkestermusiker med hovedfag i obo fra Hochschule der Künste, Berlin i 1989.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
HER PERSPECTIVE – The Forgotten History of Opera22.10.2025 06:00:00 CEST | Press release
Highlighting women composers throughout opera history, the Royal Danish Opera presents an international symposium featuring lectures, talks, and a concert of rarely performed works. The symposium HER PERSPECTIVE – The Forgotten History of Opera will take place at Takkelloftet in the Opera House on 27–28 November.
Ukrainsk stjernekoreograf præsenterer ny stor ballet i København21.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
The Art of the Fugue får endelig sin verdenspremiere lige her i København
Ukrainian Star Choreographer Presents Major New Ballet in Copenhagen21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Art of the Fugue finally gets its world premiere three years after it was originally scheduled to open at the Bolshoi Theatre in Moscow.
Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien med et internationalt symposium med foredrag, talks og koncert med sjældne værker. Symposiet HELE HISTORIEN – OPERAENS GLEMTE PERSPEKTIV finder sted på Takkelloftet i Operaen 27.–28. november.
Thomas Korsgaards ensomhedskomedie 'Sat i verden' tager på turné9.10.2025 13:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Efter en udsolgt spilleperiode på Det Kongelige Teater tager Thomas Korsgaards ensomhedskomedie Sat i verden fra den 3. november på turné rundt i landet til 21 byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum