Ny podcast om at være forældre til børn med epilepsi
1.2.2024 12:45:07 CET | Filadelfia | Pressemeddelelse
Hvad gør man, når man skal berolige sit barn med epilepsi, når man selv er i panik og fyldt med spørgsmål? Ny podcast giver forældrenes stemmer plads.

76.000 lever med epilepsi i Danmark. Det er ikke altid let - heller ikke som forælder. Derfor har Specialrådgivning om Epilepsi, Filadelfia og Professionshøjskolen Absalon udgivet tre nye podcastepisoder i podcasten Kortsluttet - ung med epilepsi. De tre nye afsnit handler om at være forældre til et barn med epilepsi.
Afsnit 7,8,9 fortæller forældrenes historier.
I de nye episoder fortæller forældrene om tanker, følelser og det forløb, de har haft i forbindelse med, at deres barn fik konstateret epilepsi. Vi møder fx Maria - mor til Camilla, som fik sit første anfald som 14-årig, men ikke mærkede noget til sygdommen igen, før hun var 19 år. I den periode troede Camilla ikke rigtig på, at hun havde epilepsi og tog derfor ikke medicinen til stor forskrækkelse for forældren. Først da det andet anfald dukkede op under en bilkørsel, gik det op for Camilla, hvor alvorligt det er.
- Der var mange følelser på spil, da vi samlede forældre til børn med epilepsi. Mange ord kom frem, som ikke tidligere var blevet sagt højt. Det blev tydeligt, at der var et stort behov for at spejle sig i andre på den rejse, det er at blive forældre til et barn med en kronisk sygdom, fortæller Laila Dahl, leder af Specialrådgivning om Epilepsi.
- Ingen forældre forestiller sig, at deres barn får en kronisk sygdom. Det kan være en svær tid, når barnet får diagnosen og forældre kan opleve, at det er ensomt. Vi udgiver de nye podcasts for at give forældrene mulighed for at høre andre forældres erfaringer og for at sætte fokus på, hvordan bevidst eller ubevidst ændre familiens hverdag, når livet pludselig kommer i vejen. Vi håberr, at andre forældre kan bruge de erfaringer i podcasten - og måske derfor tør opsøge sparring, når de står med de svære problemstillinger.
Podcasten og de nye episoder er en del af forskningsprojektet 'Et godt ungdomsliv med epilepsi'. Et to-årigt projekt i et samarbejde mellem Specialrådgivning om Epilepsi på Filadelfia og Professionshøjskolen Absalon. Projektet er støttet af Helsefonden.
Kontakter
Lene LøvschallKommunikationschef
Tlf:2630 0054lenlo@filadelfia.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Filadelfia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Filadelfia
Her er man ung og ikke patient23.9.2026 13:50:18 CEST | Pressemeddelelse
Efterskolerne holder åbent hus 27. september. Et godt efterskoleår for unge med epilepsi handler om at skabe rammer, hvor de unge får venner, tro på sig selv og opdager, at de kan mere, end de troede.
Når epilepsi flytter med på efterskole23.9.2026 13:19:56 CEST | Pressemeddelelse
Når efterskolerne holder åbent hus den 27. september, drømmer mange unge om et år med venner, sport og oplevelser væk hjemmefra. For mange skal der lidt mere forberedelse til – men epilepsi behøver ikke stå i vejen for et godt år på efterskole.
Steffen Birk bliver ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia2.10.2025 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud får Steffen Birk som ny sundhedsfaglig direktør. Han kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet
Det tager tid at få has på skolefravær26.9.2025 11:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere børn vil ikke i skole. Specialskolen i Dianalund arbejder med tillid og relationer, når børnene ikke vil afsted om morgenen til skolen.
Podcast og magasiner på flere sprog25.3.2025 13:18:14 CET | Pressemeddelelse
I anledning af den internationale lilla epilepsidag publicerer Specialrådgivning om Epilepsi podcast og magasiner på flere sprog
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum