SkillsDenmark

Deltagere udtaget til DM i Skills 2024 – se listen her

Del

De største unge talenter i 47 forskellige fag er klar til DM i Skills 2024. Se listen over de godt 300 deltagere fra hele landet ved det kommende Danmarksmesterskab for unge faglærte her.

Danmarks bedste unge kok, snedker, murer, tømrer, tjener, frisør, urmager og 40 andre skal findes 18. – 20. april 2024 ved det store Danmarksmesterskab for unge faglærte – DM i Skills 2024 i Roskilde.

Her dyster 279 unge fra 47 forskellige fag om guldmedaljer og titlen som Danmarksmester. De dygtige unge har været igennem et langt udskilningsløb af skolemesterskaber og regionale mesterskaber og har dermed allerede bevidst, at de er blandt de bedste af de bedste indenfor deres fag. Men ved DM i Skills kåres den allerbedste efter 3 dages intens konkurrence.

”Publikum kan opleve det ypperste danske håndværk på DM i Skills – og se landets dygtigste unge i aktion. Men det er også et kæmpe oplevelsescenter for unge, der overvejer deres uddannelsesvej. Hvert fag har nemlig et såkaldt ”prøv, mærk og føl” område, hvor man selv kan prøve kræfter med faget. Derfor er det en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på de mange uddannelsesmuligheder en faglært karriere giver, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.

Deltagerne kommer fra hele landet og repræsenterer både erhvervsskoler og virksomheder fra alle regioner i Danmark. Se hele listen over deltagerne her, hvor det er muligt at søge på kommune, skole, virksomhed og fag.

Se deltagerne her

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye