F&P: Ros til regeringen for at gøre livet surt for indbruds- og cykeltyve
Tryghedspakken indeholder alle de rigtige værktøjer mod cykeltyve og gør livet surt for indbrudstyve og hælere. Vi skal have gjort op med en kedelig europæisk rekord i indbrud lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen - der roser regeringen for udspillet.
Et digitalt register over stjålne genstande skal gøre det sværere at være hæler, og politiet skal have mulighed for stikprøvekontrol af cyklister, for at finde de stjålne cykler.
Det er blandt de 11 initiativer regeringen nu spiller ud med i "Sammen om en tryggere hverdag" for at øge trygheden blandt almindelige borgere og gøre det svært at være tyv og hæler.
Hos F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – er man glade for udspillet.
- Vi vil gerne rose regeringen for at sætte fokus på den hverdagskriminalitet, der gør borgerne utrygge, og som samtidig er et kæmpe irritationsmoment i boligejeres og cyklisters hverdag. Vi er sikre på, at dette udspil vil gøre det sværere at være tyv – ikke mindst fordi det bliver langt sværere at være hæler i god tro. Vi har en kedelig europæisk rekord i indbrud, og det skal vi gøre op med, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Hun peger på, at det er godt, at regeringen vil give politiet øgede beføjelser til at stoppe cykeltyverierne, der i disse år er en plage – især i København.
I 2023 blev der anmeldt 44.000 cykeltyverier – og fire ud af ti anmeldelser sker i København.
- Vi har længe efterspurgt, at politiet får mulighed for at stoppe og rutinetjekke cyklister. Det må de ikke i dag, og det jo uhensigtsmæssigt. Nu vil regeringen give politiet præcis den mulighed, og ros for det. Jeg tror alle kender den flade og frustrerende fornemmelse af en cykel, der er forsvundet, når man har mest brug for den, så cykeltyverier skal bekæmpes, siger Pia Holm Steffensen.
Regeringen ønsker også at bekæmpe indbrud, dels ved at give politiet mulighed for at registrere stjålne genstande på politi.dk, dels ved hjælp af et digitalt register, hvor alle har adgang til at tjekke om en genstand er stjålet. Det sidste skal udarbejdes i samarbejde med bl.a. F&P.
- Vi er i fuld gang med at udarbejde og designe registret, der vil blive et effektivt våben mod hæleri. Som forbruger kan man tjekke i det nye register, om man er i gang med at købe en hælervare – for det er ikke altid nemt at gennemskue. De færreste ønsker jo at være hælere, og med et digitalt register over tyvekoster, har man mulighed for at trække sig fra en handel inden det er for sent – og samtidig fjerner man tyvenes afsætningsmuligheder, siger Pia Holm Steffensen.
- Nu glæder vi os til at se initiativerne foldet ud, og vi ser frem til en dialog om endnu flere tiltag mod cykeltyverier. Det kunne f.eks. være indførelsen af et digitalt stelnummer og et cykelejerregister, som kunne være endnu en kæp i cykeltyvenes hjul, siger hun.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkBilleder
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Vi har taget PensionsInfo til os10.12.2024 17:35:09 CET | Pressemeddelelse
I et kvart århundrede har vi danskere nemt kunne få et pensionsoverblik, og det har vi taget til os. Alene sidste år gjorde vi det knap 6 millioner gange.
Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver tager hul på OK-forhandlingerne10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parterne har udvekslet krav, og i dag mødes F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet til et opstartsmøde som første skridt på vej mod en ny overenskomstaftale i forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens nye AI-strategi sætter fingeren de rigtige steder2.12.2024 12:46:03 CET | Pressemeddelelse
Med kun fire initiativer lykkes det den nye AI-strategi at starte de rigtige steder mener forsikrings- og pensionsbranchen.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring26.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om indboforsikringen dækker brand i en juledekoration? Hvordan forsikringen dækker, hvis børn kører på elløbehjul? Og hvordan man bedst sikrer sit hjem mod indbrud i juletiden?
F&P: Finansloven er en lille landvinding for dansk klimasikring22.11.2024 10:03:59 CET | Pressemeddelelse
Næste års finanslov indeholder flere vigtige initiativer, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen. Genindførelsen af håndværkerfradraget til de danskere, der ønsker at klimasikre deres bolig, er et vigtigt skridt mod bedre klimasikring af mange danske boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum