Faktaark: Ligesindede landes støtte til UNRWA
1.2.2024 09:27:59 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
FN har igangsat en undersøgelse af hjælpeorganisationen for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA, på baggrund af beskyldningerne om, at 12 af organisationens ansatte har medvirket til Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023. FN’s kontor for internt tilsyn og kontrol (OIOS) står i spidsen for undersøgelsen.
Danmark har i en længere årrække givet et årligt kernebidrag til UNRWA. Det planlagte bidrag for 2024 er på 105 millioner kroner. Første del af bidraget skal efter planen udbetales i løbet af 1. kvartal. Regeringen har derfor mulighed for at afvente udviklingen i FN’s undersøgelse af UNRWA, inden bidraget bliver udbetalt.
Nedenfor følger en ikke-udtømmende liste over, hvordan ligesindede lande på nuværende tidspunkt forventer at støtte UNRWA i 2024.
- EU bakker fortsat op om UNRWA. Næste udbetaling falder først i slutningen af februar og vil blive vurderet i lyset af FN’s undersøgelse.
- Norge, Spanien, Belgien, Irland og Luxembourg fortsætter sin støtte uden afbrydelse.
- Canada, Finland, Østrig, Storbritannien, Australien og Sverige har foreløbigt suspenderet bidrag til UNRWA. Man afventer resultatet af undersøgelsen, inden man vil udbetale nye midler.
- Tyskland udbetalte tidligere i januar bidrag til UNRWA. De har sat yderligere udbetalinger midlertidigt i bero.
- USA har inden for de sidste måneder udbetalt bidrag til UNRWA. De har sat yderligere udbetalinger midlertidigt i bero.
- Nederlandene udbetalte tidligere i januar hele sit årlige bidrag på 19 millioner EUR for 2024. De har sat eventuel yderligere støtte på pause.
- Frankrig udbetalte midler til UNRWA i slutningen af 2023 og havde ikke planlagt at skulle udbetale midler primo 2024. De afventer FN’s undersøgelse af sagen, inden de vil udbetale nye midler.
- Island ville normalt udbetale sit første bidrag til UNRWA i første halvdel af året. De afventer FN’s undersøgelse af sagen, inden de vil udbetale nye midler. Schweiz og New Zealand afventer ligeledes situationen og FN’s undersøgelse, før der tages stilling til støtte.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum