Nyt partnerskab skal få flere skove til at vokse i Guldborgsund
Guldborgsund Kommune og Klimaskovfonden har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, der vil gøre det nemmere for både private lodsejere og kommunen at plante skov til gavn for klimaet. Desuden kan virksomheder, foreninger og andre aktører gå sammen om klimahandling og dermed være med til at gøre Guldborgsund til en CO2-neutral kommune senest i 2050.

Mere skov og mere samarbejde mellem lodsejere, kommunen, virksomheder og lokale aktører. Det er noget af det, som en ny samarbejdsaftale mellem Guldborgsund Kommune og Klimaskovfonden skal skabe. Guldborgsunds borgmester, Simon Hansen, og Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen, underskrev i dag aftalen og gav hånd på et tæt samarbejde til gavn for klimaet og biodiversiteten.
Samarbejdsaftalen med Klimaskovfonden er et led i arbejdet med kommunens klimaplan, der skal sikre, at kommunen som geografisk område er CO2-neutral senest i 2050.
I klimaplanen står der blandt andet, at der skal rejses 25 hektar skov om året på kommunale eller private arealer, og her er den nye samarbejdsaftale et vigtigt led. For Klimaskovfonden kan eksempelvis hjælpe med finansiering af træer til udplantning og hjælpe med at indsamle bidrag fra private aktører til mere skov inden for kommunens grænser.
”Vi har et stort arbejde foran os for at nå vores fælles klimamål, og derfor har vi brug for gode samarbejdspartnere. Vi har allerede samarbejdet med Klimaskovfonden om den klimaskov, der er plantet ved Saxenhøj i Sakskøbing. Her lagde kommunen jord til, og fonden finansierede de træer, der blev plantet og hjalp til med at skabe rekreative stier. Til sommer laver vi sammen med fonden et vådområde langs med klimaskoven til gavn for padder, insekter og fugle og for at skabe bedre gyde- og opvækstbetingelser for gedden. Den slags samarbejde skal vi have meget mere af, og det forpligter vi os til med den nye samarbejdsaftale,” siger borgmester Simon Hansen.
Samarbejde mellem flere aktører
Udover konkrete skovrejsningsprojekter skal aftalen også sikre et tæt samarbejde mellem private lodsejere, virksomheder, lokale aktører og Guldborgsund Kommune. For Klimaskovfonden har gode erfaringer med at bringe alle parter sammen om nye muligheder for klimahandling.
Hvis man for eksempel er lodsejer og har minimum fem hektarer, som man ønsker at rejse skov på, kan man kontakte kommunen eller Klimaskovfonden og afklare muligheder for få finansieret et skovrejsningsprojekt.
Et andet eksempel er, at virksomheder og andre private aktører i Guldborgsund Kommune nu kan gøre brug af Klimaskovfondens standard ”Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning”. Det betyder, at en lokal virksomhed eller andre aktører kan donere penge til Klimaskovfonden, som forpligter sig til at bruge pengene på konkrete klimaprojekter i netop Guldborgsund Kommune. På den måde bidrager man til lokale projekter, der har en positiv klimaeffekt, og samtidig kan virksomheder bruge klimahandlingen i den såkaldte ESG-rapport og i markedsføring og branding af virksomheden.
”Med Klimaskovfonden i ryggen får vi hjælp til at rykke endnu tættere sammen i bussen og styrke det lokale samarbejde mellem os som kommune, lodsejere, virksomheder og lokale borgergrupper. Vores klimaplan er lavet med input fra mange lokale aktører, der gerne vil tage ansvar. Klimaskovfonden er en dygtig og vigtig partner, der kan hjælpe os med at løfte det ansvar. Derfor vil jeg også gerne bruge den her lejlighed til at opfordre virksomheder, lodsejere og andre til at kontakte os,” siger Simon Hansen.
I Klimaskovfonden glæder det direktør Poul Erik Lauridsen, at Guldborgsund Kommune gerne vil samarbejde endnu tættere.
”Vi er glade for at en Guldborgsund går foran og siger ja til et samarbejde om at sætte skub i klimahandlingen indenfor kommunegrænsen. Vi har i Klimaskovfonden gode erfaringer med at lave troværdige skovrejsnings- og lavbundsprojekter, der mindsker CO2-udledningen og bringe dem, der har jord sammen med dem, der gerne vil finansiere en klimaindsats. Den model får Guldborgsund Kommune nu mulighed for at få gavn af,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
Han glæder sig over, at der allerede er et projekt i kommunen, som borgerne kan få glæde af.
”Når vi bruger naturens egne metoder som klimaløsning, så får vi mange ekstra goder med i købet. Vi skaber mere natur og bedre vilkår for biodiversitet, vi beskytter drikkevand og giver de kommende generationer ny natur, der gør det attraktivt at bosætte sig i området. Derfor kalder vi det også et klima+ partnerskab. Man får mange plusser med udover at løse et klimaproblem,” siger Poul Erik Lauridsen.
Som led i samarbejdsaftalen skal Guldborgsund Kommune og Klimaskovfonden mødes mindst to gange om året for at drøfte fremdriften i samarbejdet.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Poul Erik LauridsenDirektør, Klimaskovfonden
Tlf:31532565Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte17.12.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.
Danmarks Motorcykelmuseum gør klar til at vise verdens ældste motorcykel frem i nye lokaler17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flytningen til Dosseringen 3 markerer et vigtigt skridt for både museet og udviklingen af Stubbekøbing Havn. Når museet åbner op i 2026, kan gæster se et sjældent eksemplar af verdens ældste motorcykel.
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
Stor tilfredshed med jobcenterets indsats hos virksomhederne i Guldborgsund10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KL har i 2. kvartal 2025 gennemført en tilfredshedsmåling blandt lokale virksomheder i Guldborgsund, og resultaterne viser en høj grad af tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
