Forskere skaber orden i en verden af molekylær uorden
1.2.2024 09:13:40 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
I den biologiske verden er proteinerne de molekyler, der får ting til at ske. Almindeligvis, opfattes proteiner som molekylære maskiner, hvis veldefinerede strukturer er afgørende for, at de kan udføre deres funktion. Denne forståelse udfordres dog af en stor gruppe af proteiner, der, langt snarere end en maskine, ligner kogt spaghetti. Ny forskning fra Københavns Universitet bringer orden i vores forståelse af disse såkaldte uordnede proteiner.

Proteinmolekyler spiller en helt central rolle i biologiske processer. Den udbredte forståelse af proteiner tilsiger, at hver proteintype har en specifik tredimensionel form, der muliggør proteinets funktion. Dette dogme blev udfordret ved opdagelsen af “uordnede proteiner”, som har vist sig at udgøre en tredjedel af alle proteiner. Trods det, at deres form konstant ændrer sig, har de uordnede proteiner helt afgørende betydning for cellernes funktion. Indtil nu, har vores forståelse af de strukturelle egenskaber af denne fascinerende klasse af proteiner været baseret på studier af ganske få eksempler. I ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Nature, har forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet vist, hvordan alle (ca. 28.000) uordnede proteiner i menneskekroppen opfører sig.
- “Jeg har altid været fascineret af uordnede proteiner, fordi de synes at trodse de fleste gængse regler for, hvordan et protein skal opføre sig. Vi har, gennem de sidste 20 år, arbejdet på at finde ud af, hvordan disse mærkværdige proteiner ser ud, og om der er brug for nye regler til at beskrive dem. Vi er nu, for allerførste gang, blevet i stand til at studere strukturen af samtlige menneskelige uordnede proteiner og er således begyndt at skabe orden i denne verden af molekylær uorden,” siger professor Kresten Lindorff-Larsen, leder af NNF-centret, PRISM, hvor forskningen blev udført.
Formålet med PRISM-centret er at studere, hvordan genetiske varianter forårsager sygdom. Dette ved at kombinere beregningsmetoder fra både biofysik og maskinlæring, med metoder fra cellebiologi. Men da forskerne manglede viden om, hvordan de fleste uordnede proteiner så ud, kunne de end ikke begynde at overveje, hvordan mutationer i de gener, der koder for dem, kunne medføre sygdom.
- “Indtil for nylig, undersøgte vi de uordnede proteiner et ad gangen, og det var vigtigt at finde en måde, hvorpå vi kunne studere dem i større skala,” siger adjunkt Giulio Tesei, som er en af hovedforfatterne på den nye artikel. Giulio fortsætter: “Vi fandt en tilgang, hvor vi ved hjælp af eksperimentelle målinger på uordnede proteiner kunne udvikle en beregningsmodel til at forudsige deres egenskaber. Præcisionen og hurtigheden af denne model gør, at vi nu kan studere dem alle. ”
Den anden hovedforfatter, Anna Ida Trolle, siger: “Da jeg, som bachelorstuderende, begyndte på projektet, vidste jeg ikke, at man typisk blot undersøger ét eller to proteiner ad gangen. Så jeg var heldigvis ikke klar over, hvor skør en idé det var, da Giulio og Kresten foreslog, at jeg skulle studere omkring 28.000 proteiner. Men vi fandt hurtigt en måde at generere og holde styr på den store mængde data, og kunne udnytte den til at studere biologien og evolutionen af uordnede proteiner. Det har været megaspændende!”
Kresten Lindorff-Larsen konkluderer: “Det har været et udfordrende, men også ekstremt sjovt projekt — som kun har været muligt takket være de forskellige ekspertiser forskerne i PRISM-centret kunne bidrage med. Vi har taget nye skridt mod at koble de uordnede proteiners molekylære egenskaber med deres biologiske funktion — og mod forståelsen af deres enorme betydning for mange vigtige sygdomme. Man kan næsten sige, at vi endelig er begyndt at forstå de uordnede proteiners sprog.”
Forskningen er støttet af Novo Nordisk Fonden og EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 under Marie Skłodowska-Curie aftale nr. 101025063.
Artikel i Nature
Conformational ensembles of the human intrinsically disordered proteome
Giulio Tesei, Anna Ida Trolle, Nicolas Jonsson, Johannes Betz, Frederik E. Knudsen, Francesco Pesce, Kristoffer E. Johansson & Kresten Lindorff-Larsenhttps://www1.bio.ku.dk/nyheder/2024/forskere-skaber-orden-i-en-verden-af-molekylaer-uorden/
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
kommunikation@bio.ku.dkGiulio Tesei
giulio.tesei@bio.ku.dkKresten Lindorff-Larsen
Tlf:3532 2027lindorff@bio.ku.dkBilleder

Links
Om Biologisk Institut
Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
AI skulle lette lægernes arbejde – i stedet bruger de timer på at rette fejl17.3.2026 12:44:38 CET | Pressemeddelelse
AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler. Men i praksis ender læger med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum