Forskere skaber orden i en verden af molekylær uorden
I den biologiske verden er proteinerne de molekyler, der får ting til at ske. Almindeligvis, opfattes proteiner som molekylære maskiner, hvis veldefinerede strukturer er afgørende for, at de kan udføre deres funktion. Denne forståelse udfordres dog af en stor gruppe af proteiner, der, langt snarere end en maskine, ligner kogt spaghetti. Ny forskning fra Københavns Universitet bringer orden i vores forståelse af disse såkaldte uordnede proteiner.

Proteinmolekyler spiller en helt central rolle i biologiske processer. Den udbredte forståelse af proteiner tilsiger, at hver proteintype har en specifik tredimensionel form, der muliggør proteinets funktion. Dette dogme blev udfordret ved opdagelsen af “uordnede proteiner”, som har vist sig at udgøre en tredjedel af alle proteiner. Trods det, at deres form konstant ændrer sig, har de uordnede proteiner helt afgørende betydning for cellernes funktion. Indtil nu, har vores forståelse af de strukturelle egenskaber af denne fascinerende klasse af proteiner været baseret på studier af ganske få eksempler. I ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Nature, har forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet vist, hvordan alle (ca. 28.000) uordnede proteiner i menneskekroppen opfører sig.
- “Jeg har altid været fascineret af uordnede proteiner, fordi de synes at trodse de fleste gængse regler for, hvordan et protein skal opføre sig. Vi har, gennem de sidste 20 år, arbejdet på at finde ud af, hvordan disse mærkværdige proteiner ser ud, og om der er brug for nye regler til at beskrive dem. Vi er nu, for allerførste gang, blevet i stand til at studere strukturen af samtlige menneskelige uordnede proteiner og er således begyndt at skabe orden i denne verden af molekylær uorden,” siger professor Kresten Lindorff-Larsen, leder af NNF-centret, PRISM, hvor forskningen blev udført.
Formålet med PRISM-centret er at studere, hvordan genetiske varianter forårsager sygdom. Dette ved at kombinere beregningsmetoder fra både biofysik og maskinlæring, med metoder fra cellebiologi. Men da forskerne manglede viden om, hvordan de fleste uordnede proteiner så ud, kunne de end ikke begynde at overveje, hvordan mutationer i de gener, der koder for dem, kunne medføre sygdom.
- “Indtil for nylig, undersøgte vi de uordnede proteiner et ad gangen, og det var vigtigt at finde en måde, hvorpå vi kunne studere dem i større skala,” siger adjunkt Giulio Tesei, som er en af hovedforfatterne på den nye artikel. Giulio fortsætter: “Vi fandt en tilgang, hvor vi ved hjælp af eksperimentelle målinger på uordnede proteiner kunne udvikle en beregningsmodel til at forudsige deres egenskaber. Præcisionen og hurtigheden af denne model gør, at vi nu kan studere dem alle. ”
Den anden hovedforfatter, Anna Ida Trolle, siger: “Da jeg, som bachelorstuderende, begyndte på projektet, vidste jeg ikke, at man typisk blot undersøger ét eller to proteiner ad gangen. Så jeg var heldigvis ikke klar over, hvor skør en idé det var, da Giulio og Kresten foreslog, at jeg skulle studere omkring 28.000 proteiner. Men vi fandt hurtigt en måde at generere og holde styr på den store mængde data, og kunne udnytte den til at studere biologien og evolutionen af uordnede proteiner. Det har været megaspændende!”
Kresten Lindorff-Larsen konkluderer: “Det har været et udfordrende, men også ekstremt sjovt projekt — som kun har været muligt takket være de forskellige ekspertiser forskerne i PRISM-centret kunne bidrage med. Vi har taget nye skridt mod at koble de uordnede proteiners molekylære egenskaber med deres biologiske funktion — og mod forståelsen af deres enorme betydning for mange vigtige sygdomme. Man kan næsten sige, at vi endelig er begyndt at forstå de uordnede proteiners sprog.”
Forskningen er støttet af Novo Nordisk Fonden og EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 under Marie Skłodowska-Curie aftale nr. 101025063.
Artikel i Nature
Conformational ensembles of the human intrinsically disordered proteome
Giulio Tesei, Anna Ida Trolle, Nicolas Jonsson, Johannes Betz, Frederik E. Knudsen, Francesco Pesce, Kristoffer E. Johansson & Kresten Lindorff-Larsenhttps://www1.bio.ku.dk/nyheder/2024/forskere-skaber-orden-i-en-verden-af-molekylaer-uorden/
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
kommunikation@bio.ku.dkGiulio Tesei
giulio.tesei@bio.ku.dkKresten Lindorff-Larsen
Tlf:3532 2027lindorff@bio.ku.dkBilleder

Links
Om Biologisk Institut
Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Motion i naturen er byen og fitnesscenteret overlegen17.9.2025 14:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Motion i grønne omgivelser give bedre humør, lavere stressniveauer og bedre hjerterytme end træning i byen eller indendøre. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Studiet giver nye indsigter som kan bruges til at forbedre folkesundheden.
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum