Min Butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens
Fotoudstilling på Københavns Museum 1. maj – 21. oktober 2024
Byens små nichebutikker bliver ofte udråbt som udrydningstruede i kampen mod kædebutikker og storcentre. Men hvem er de, og hvordan går det egentlig med dem? Fotografen Ulf Svane og historikeren Mathias Kobberrød Rasmussen tager os med rundt til hundesalonen, petroleumslampeforhandleren, persiennevaskeriet (!) og mange flere i København og giver et levende øjebliksbillede af stederne og deres indehavere. Kom med på en tour de force i en broget verden af karismatiske ekspedienter, et virvar af stilarter og en lokal ånd et stykke væk fra byens hovedstrøg. Se fotoudstillingen fra 1. maj på Københavns Museum.

Samhørighed før internettet
Vi kender den alle sammen. Butikken nede på hjørnet, der gennem generationer har forsynet nabolaget med enten damekjoler, smørrebrød med purløg eller nyklippede hårspidser. Servicen er ofte krydret med gode historier, menneskeligt nærvær og en særlig lokal stemning. Butikker fra en tid før internettet, onlineshopping og storcentre, en by før byfornyelse og caffe latte – og en verden før vi blev moderne forbrugere.
Kreativ fornyelse og stille afvikling
På Københavns Museums kommende fotoudstilling kommer du tæt på en række af nutidens nichebutikker og serviceudbydere i Storkøbenhavn. Fra Persiennevaskeriet i Vanløse til Wongs Grill i Hvidovre. Nogle er nær ved at dreje nøglen om, mens andre blomstrer, fornyer sig og finder nye måder at fremtidssikre forretningen på. Hos nogle er der gang i butikken, hos andre er tiden gået i stå.
Et her og nu billede af de små butikker
Fotoudstillingen viser et øjebliksbillede af 2020-2023, hvor fotograf Ulf Svane og historiker Mathias Kobberrød Rasmussen har besøgt et udvalg af små erhvervsdrivende og søgt at dokumentere historien bag butiksfacaderene. Københavns Museum har sammen med Ulf og Mathias udvalgt 20 steder, der tilsammen fortæller om de forandringer en storby undergår, når teknologi, indkøbsvaner, demografi og politik påvirker byudviklingen. Siden 2022 er nogle af stederne lukket, mens andre er omdannet til nye erhverv – men størstedelen ligger der endnu. Men hvad skal der til for, at der også er små butikker og plads til mangfoldighed i fremtidens København?
Ekstra: Se historiske fotos
I udstillingen kan du også opleve et udvalg af butiksfotos fra museets store billedsamling. Her kan du gå på opdagelse – måske genkender du endda nogle af stederne – fra udstillingen eller fra dit eget liv? Motiverne er fordelt ud over byen og viser København op gennem 1900-tallet. Flere af fotografierne har en stolt butiksejer stående foran butikken, mens andre billeder viser facaden eller interiøret, og endelig er der billederne af dem, som måtte lukke – det er ”min butik” gennem de sidste 100 år.
Forfriskninger fra familievirksomhed
Også på Københavns Museum finder du en lille, familieejet virksomhed. Her er det mor og søn, der står for Café Spirrevippen. Her kan du slappe af med en rigtig god kaffe og andre drikkevarer, samt et lille udvalg af hjemmebagte boller og kager samt forskellige småretter.
Hele livet hos Mai’s Gardiner |
Min Butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens Åbent hver dag: Mandag-onsdag kl. 10-17 |
Kontakter
Mathias Kobberød RasmussenJournalist
Tlf:25 37 64 43mail@cpharchive.comRegitze WestergaardMuseumsinspektør og aktivitetsansvarlig
Tlf:4042 6458ez4f@kk.dkUlf SvaneFotograf
Tlf:51 70 05 55mail@ulfsvane.comBilleder
Om Københavns Museum:
Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel.
Stormgade 18
1555 København V
Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum
I morgen (16/5) åbner udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN på Københavns Museum - gratis adgang fra 15 til 1815.5.2025 10:58:43 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed og i den anledning, er der velkomstreception og gratis adgang til udstillingen fra 15 til 18. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny for
Invitation til åbningen af Københavns Museums særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN” 16. maj7.5.2025 14:50:04 CEST | Presseinvitation
Vi fejrer åbningen af vores næste særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN - Støj, Stemmer og Stilhed” den 16. maj – og du er inviteret med!
Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed5.5.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.
Ny podcastserie om Københavns lydlandskaber – et samarbejde mellem Københavns Museum og Third Ear7.3.2025 13:41:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden
Nyt lydkunstværk på Københavns Museum forbinder fortid og nutid16.1.2025 14:02:09 CET | Pressemeddelelse
2025 står i lydens tegn på Københavns Museum. Til maj åbner den store særudstilling ”Lyden af København – Støj, Stemmer og stilhed. Men allerede til februar indvies museets nyerhvervede lydværk Naufragium af lydkunstneren Jacob Kirkegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum