Status på jordskredet i Randers

Del

I medfør af miljøskadeloven § 21, stk. 2. vil indsatsen med at afværge alvorlig miljøskade i forbindelse med jordskredet i Randers fremover blive hjemlet i miljøbeskyttelsesloven.

Dette skyldes, at Kammeradvokaten har konstateret, at der ikke kan tilvejebringes den fornødne sikkerhed for yderligere udgifter til afværgeforanstaltninger.

Dette medfører, at Miljøstyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse om, at myndighedsansvaret for den resterende del af miljøskadesagen går tilbage til Randers Kommune pr. 1. februar.

Afgørelsen er her til aften sendt til Randers Kommune.

Samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Randers Kommune om at håndtere jordskredet, som stadig er i den akutte fase, fortsætter. Konkret vil Miljøstyrelsen deltage i de løbende krisemøder, ligesom Miljøstyrelsen vil sikre, at kommunen kan få vejledning hos styrelsen i både juridiske og miljømæssige spørgsmål.

Kammeradvokaten undersøger fortsat, om andre virksomheder med relation til Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for skaderne, og hvilke retlige skridt, der kan tages for at forfølge princippet om, at forureneren skal betale.

Folketinget har tidligere godkendt et aktstykke, der muliggjorde afholdelse af udgifter op til 205 mio. kr. til afværgeforanstaltninger efter miljøskadeloven. En del af disse midler har været anvendt på den indsats, der er pågået, siden Miljøstyrelsen gav påbud til virksomheden om sikkerhedsstillelse.

Regeringen vil derfor søge Folketingets opbakning til, at den resterende del af de 205 mio. kr. tildeles den akutte afværgeindsats, som pr. 1. februar varetages af kommunen.

”At indsatsen overgår fra et lovgrundlag til et andet, ændrer ikke på, at indsatsen skal fortsætte for at afværge fare for alvorlig miljøskade som følge af jordskredet. Det arbejde understøtter vi med disse tiltag,” siger miljøminister Magnus Heunicke.  

Fakta

  • Randers Kommune har siden den 19. december arbejdet intensivt sammen med entreprenører og Beredskab og Sikkerhed for at forhindre en miljøskade i Alling Å.
  • Miljøstyrelsen vurderede den 23. december, at der er overhængende fare for en miljøskade. Randers Kommune traf herefter afgørelse om fare for miljøskade.
  • Virksomheden modtog d. 21. januar to påbud fra Miljøstyrelsen. Det ene påbud pålagde Nordic Waste A/S at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at jordskredet ikke medfører en miljøskade af Alling Å. Det andet påbud pålagde Nordic Waste A/S at stille sikkerhed for Miljøstyrelsens udgifter i sagen.
  • Udstedelsen af de to påbud skete med baggrund i Miljøskadeloven. Med udstedelsen af de to påbud overgik myndighedsansvaret fra Randers Kommune til Miljøstyrelsen.
  • Nordic Waste A/S blev den 22. januar erklæret konkurs ved skifteretten.
  • Miljøstyrelsen har - efter rådgivning fra Kammeradvokaten - truffet afgørelse efter miljøskadelovens 21, stk. 2 om, at da der ikke længere kan stilles sikkerhed for yderligere udgifter til afværgeforanstaltningerne er det ikke længere miljøskadeloven, som finder anvendelse. Det betyder, at sagen går tilbage til den oprindelige tilsynsmyndighed (Randers Kommune).
  • Myndighederne vil tage alle nødvendige skridt i processen med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale for at afværge de alvorlige skader på miljøet. Dette arbejde fortsætter.

 

Yderligere oplysninger:

Pressekontakt til Miljøministeriet (kan ikke modtage SMS): Tlf.: +45 2091 59

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Miljøministeren vil gøre hele Lillebælt til en marin naturnationalpark20.9.2024 09:13:19 CEST | Pressemeddelelse

I dag begynder forhandlingerne om etablering af de første to marine naturnationalparker i Danmark. Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere meddelt, at han vil arbejde for, at hele Øresund inklusiv Køge Bugt skal udpeges som en marin naturnationalpark. Nu foreslår miljøministeren, at den anden marine naturnationalpark skal dække hele Lillebælt fra Nordfyn og Juelsminde hele vejen ned til Als og Ærø samt Vejle Fjord.

Drikkevandsbeskyttelse: Resultater fra pilotprojekt på Fyn er klar og bekræfter effektiviteten af ny metode2.7.2024 13:42:11 CEST | Pressemeddelelse

Et pilotprojekt på Fyn har haft til formål af identificere sårbare grundvandsdannende områder. Kortlægningen har gjort brug af en ny metode og resultatet er, at der er ca. 28.300 ha sårbare grundvandsdannende områder på Fyn. Den viden kan nu danne grundlag for indsatsen for at beskytte drikkevandet. Samtidig vil den nye kortlægningsmetode danne grundlag for den nationale kortlægning, der starter i år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye