Ny undersøgelse slår fast: Positiv udvikling i landdistrikterne kræver større politisk fokus
1.2.2024 06:30:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Forventninger til fremtiden giver i højere grad panderynker i landdistrikterne end i byerne. Det afslører nye tal fra Landdistriktsbarometeret.

I landdistrikterne vurderer hver femte beboer, at udviklingen i deres lokalområde har været "negativ" eller "meget negativ" gennem de seneste år. Dertil afslører barometeret bekymringer om jobmuligheder i landdistrikterne, ligesom over halvdelen af beboerne i landdistrikterne mener, at den nationale politiske debat i lav grad eller i meget lav grad tager højde for udfordringer lokalt.
Allerede inden de politiske forhandlinger om yderligere grøn omstilling af landbruget er gået i gang, er der bekymring for udviklingen i landdistrikterne. Det understreger behovet for omhyggelig politisk overvejelse og fokus.
”Den grønne omstilling i landdistrikterne bør bidrage til en positiv udvikling med flere arbejdspladser og mere bosætning lokalt, og det understreger tallene fra barometeret. Sideløbende viser undersøgelsen en tydelig geografisk ulighed i sundhed, hvor hver tredje i landdistrikterne oplever en forringet adgang til sundhedstilbud gennem de seneste 10 år. Det er markant flere end i byerne. Det er man politisk nødt til at gøre noget ved”, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Dansk produktion er vigtigt for danskerne
Den forestående omstrukturering af landbruget er én af de potentielle udfordringer for den generelle udvikling i landdistrikterne. Landbrugserhvervet leverer nemlig mange arbejdspladser i landdistrikterne.
”Tal fra vores barometer viser, at dansk fødevareproduktion betyder noget for danskerne. 68 procent af beboerne i landdistrikterne og 56 procent af beboerne i byerne er ”enige” eller ”helt enige” i, at en CO2-afgift på landbruget ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. Det er noget af det, som vi vil have fokus på i forhandlingerne om en grøn skattereform. Landdistrikterne skal fra start tænkes ind i den grønne omstilling, og det arbejder vi for”, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen har for nylig udtalt, at en CO2-afgift på landbruget vil koste arbejdspladser i landdistrikterne. Hertil estimeres det, at cirka 10-12.000 arbejdspladser vil rykke fra land og by. Set i lyset af dette er bekymringerne i landdistrikterne derfor reel.
Samtidig er der mange krav og forventninger til vores landdistrikter i forhold til at skulle løfte den grønne omstilling. Det gælder blandt andet inden for vedvarende energi og klimaeffektiv landbrugsproduktion samt de mange følgeerhverv. Derfor er det afgørende, at der er politisk fokus på at gøre landdistrikterne til et fortsat attraktivt sted at bo og arbejde.
Fakta om Landdistriktsbarometeret
Siden 2021 har Landbrug & Fødevarer sammen med Landdistrikternes Fællesråd hvert år præsenteret Landdistriktsbarometeret.
Landdistriktsbarometeret har til formål at afklare danskernes holdning til politiske spørgsmål og den generelle udvikling i deres lokalområde. Undersøgelsen og indsamlingen af data er foretaget af analyseinstituttet Epinion og er baseret på et repræsentativt udsnit af danskerne.
De kommende dage vil Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd præsentere resultaterne fra Landdistriktsbarometeret 2023. Resultaterne vil blive samlet i en fælles publikation, der præsenteres på et morgenmøde hos Landbrug & Fødevarer den 1. februar 2024.
Læs mere om analysens resultater her: lf.dk/landdistriktsbarometer
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkLandbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder



Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Der er brug for en national task force for naturpleje28.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for afgræsning af mange flere naturarealer, end der bliver afgræsset i dag. Hvis det skal ske, så er der brug for politisk handling. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en national task force for naturpleje, som skal sætte retning for fremtidens naturpleje og finde løsninger på de mange barrierer, der forhindrer, at flere i dag vælger naturpleje som driftsgren.
Søstrene Grenes kantine i Taghaven løber med sejren ved Kantineprisens cook off 202622.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2026 er vinderen af årets cook off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Lars Jensen og teamet fra Søstrene Grenes kantine i Taghaven, der torsdag d. 21. maj løb med sejren på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.
L&F: EU’s gødningsplan skal styrke fødevareproduktionen i Europa20.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
EU Kommissionens nye gødningsplan peger i den rigtige retning. Nu skal den omsættes til løsninger, der sikrer adgang til gødning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og recirkulerede næringsstoffer samt fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd.
Lad os tale om grisevelfærd uden at grave grøfter12.5.2026 07:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærd står højt på dagsordenen i Landbrug & Fødevarer. En ny dokumentar skubber dog blot til en polariseret debat, der i månedsvis har fyldt i Danmark. Tiden er i stedet inde til at finde løsninger, der sikrer dyrevelfærden og udvikler sektoren, mener Landbrug & Fødevarer sektor for gris.
Her er de nominerede til Mejeriprisen 202612.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mejeriprisen 2026 hylder de butikskæder, der formår at løfte mejeriafdelingen fra basisindkøb til inspirerende kundeoplevelser. Prisen sætter fokus på kæder, der skaber salg og mersalg gennem kreativ vareeksponering, gennemtænkt sortiment og inspirerende måltidsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
