Ny overenskomstaftale skal fremtidssikre byggebranchen
3F Byggegruppen og Dansk Håndværk har netop indgået en ny fælles overenskomstaftale.
3F Byggegruppen og Dansk Håndværk har netop indgået en ny fælles overenskomstaftale.
Aftalen, der indeholder samme økonomiske ramme som OK23-aftalen med de øvrige arbejdsgiverorganisationer på området, tager nye skridt som skal være med til at fremtidssikre byggebranchen. Den indeholder blandt andet tiltag om trivsel, arbejdsmiljø og bedre organisering.
Der indføres en ny medarbejderudviklingssamtale (MUS) for at forberede trivslen og sætte fokus på efteruddannelse. Desuden skal en ny regel forbedre sikkerheden og sundheden ude på arbejdspladserne. Reglen betyder, at hvis der konstateres forhold med overhængende risiko for sikkerhed og sundhed, og disse ikke bringes i orden efter henvendelse fra f.eks. arbejdsmiljørepræsentanten, så indkaldes der til et organisationsmøde mellem parterne for at bringe forholdene i orden inden for 3 dage.
Formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling er meget glad for denne forbedring af overenskomsten:
- Alt for mange kommer til skade i byggebranchen. Ofte i situationer, der kunne have været undgået. Vi må og skal have ulykkesstatistikkerne ændret. Derfor er jeg rigtig glad for, at arbejdsgiverne også vil være med til at sikre, at færre kommer til skade eller i værste fald livsfare på jobbet.
Direktør i Dansk Håndværk direktør Morten Frihagen er enig:
- Det er jo udelukkende i vores interesse at vores ansatte ikke kommer til skade og at trivslen ude på byggepladserne styrkes. Derfor er vi også glade for, at der nu indføres en medarbejderudviklingssamtale som skal øge fokus på den enkeltes trivsel, udvikling og ikke mindst efteruddannelse.
Ifølge Morten Frihagen er Dansk Håndværk særligt tilfredse med, at aftalen rummer større fleksibilitet ifm. planlægning af arbejdstiden:
- Vi mener, at man ved bedst på den enkelte virksomhed. Derfor giver det god mening, at man fremover kan indgå lokale aftaler om 4-dages-arbejdsuger. Vi stoler på, at mester og de ansatte bedst selv ved, hvordan de laver de bedste rammer for deres arbejde, siger Morten Frihagen
Foruden lønstigninger blandt andet gennem en øget pensionsindbetaling fra arbejdsgiver (10%/2%) samt en forhøjet betaling til særlig lønopsparing som rammer 15,30% (tidligere SH-konto), indføres et boligtillæg på op til 25 kr. i timen til udenlandske ansatte, som i dag ligger omkring mindstebetalingssatserne. Tillægget gives i op til 12 måneder, og frafalder efter fire måneder såfremt virksomheden stiller passende bolig bl.a. med eget soverum og med max. 50 km til arbejdsstedet til rådighed.
Lønløftet af de udenlandske kolleger betyder meget for Claus von Elling:
- Vi er gået til forhandlingerne med et krav om at det skal være slut med at udenlandske kolleger placeres på minimallønnen og fratages retten til en lokal forhandling. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at boligtillægget bliver en del af vores overenskomst. Som jeg ser det, er det både et værn imod social dumping og et forsvar for vores overenskomster.
Slutteligt vil Dansk Håndværk og 3F Byggegruppen i den kommende overenskomstperiode samarbejde om organisering og udvikling af branchen på områder såsom grøn omstilling og digitalisering.
For yderligere oplysninger om den fornyede overenskomst mellem parterne kan følgende kontaktes:
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt Claus von Elling (20 96 21 85), formand for 3F Byggegruppen
Morten Frihagen (29 37 84 88), direktør i Dansk Håndværk
3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum