Stor succes i Vallensbæk Kommunes kontrolindsats fører til over 3 mio. Kr. i besparelser
Vallensbæk Kommune har opnået en imponerende besparelse på over 3 millioner kroner som følge af en målrettet kontrolindsats i løbet af 2023.

Siden 2012 har Vallensbæk Kommune haft en dedikeret Kontrolenhed, hvis opgave det er at afsløre og håndtere tilfælde, hvor borgere modtager ydelser, de ikke er berettigede til.
Størstedelen af besparelserne blev opnået ved at opdage sager, hvor borgerne modtog kontanthjælp, sygedagpenge eller økonomisk friplads, selvom de ikke var berettiget til det. Indsatsen er med til at sikre, at kommunens ressourcer bliver brugt til at hjælpe dem, der har brug for det, og derigennem medvirke til at skabe en retfærdig og økonomisk bæredygtig kommune.
Det betyder at Vallensbæk Kommune nu står frem som en af de kommuner med den mest effektive kontrolindsats, hvilket glæder kommunens økonomidirektør.
- En betydelig del af besparelserne skyldes indsatsen for at forhindre fejludbetalinger i første omgang. Vores fokus er først og fremmest på forebyggelse, fordi vi mener, at de bedst sparede penge er dem, der aldrig bliver udbetalt, siger Peter Werther Andersen, økonomidirektør i Vallensbæk Kommune.
Respekt for borgerne
I kommunens arbejde mod socialbedrageri lægger Kontrolenheden stor vægt på rådgivning, respekt for borgerne og en god dialog. De involverer borgerne og sagsbehandlerne tidligt i sagsforløbet for at sikre en retfærdig behandling.
Derudover samarbejder Kontrolenheden aktivt med andre offentlige myndigheder som Skattestyrelsen og Politiet. Dette samarbejde styrker ikke kun fagligheden, men øger også viden og ekspertise på kontrolområdet.
Borgere, der modtager sociale ydelser, opfordres til altid at kontakte kommunen, hvis der er tvivl om ændringer i deres forhold, som potentielt kan påvirke ydelserne. Det understreges, at det er borgerens pligt at informere kommunen om ændringer, selvom de tror, at kommunen allerede er informeret.
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med knap 18.000 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Pilehaveskolen går verden rundt24.3.2025 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Fra skolegård til verdenspresse – Dronning Marys besøg på Pilehaveskolen har sat Vallensbæk på verdenskortet.
Succes med malerrester28.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over et ton maling er blevet genanvendt, siden Vallensbæk og Brøndby Kommune er begyndt at indsamle malingrester i samarbejde med Paint it Forward.
Historisk bevilling sikrer fremtiden for Køge Bugt13.12.2024 13:55:51 CET | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et ambitiøst kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.
Vallensbæk rykker i top 5 i kampen for trafiksikkerhed21.11.2024 14:28:11 CET | Pressemeddelelse
Med samarbejde og målrettet indsats er Vallensbæk rykket op i top 5 i Kommunernes Skoletrafiktest – men ambitionen er at gøre det endnu bedre.
Vallensbæk tester biokul som nyt klimaredskab13.11.2024 10:32:06 CET | Pressemeddelelse
Som en af de første kommuner i Danmark undersøger Vallensbæk potentialet i biokul til at reducere CO₂ og forbedre bymiljøets tilstand gennem EU-støttede forsøg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum