Gamle navne til nye elfærger
2.2.2024 10:00:29 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Lige nu er Molslinjen i gang med at bygge to helt nye elfærger i Tyrkiet. Færgerne skal sejle på Alslinjen og på Samsølinjen, og nu har de to færger fået deres navne.

De to nye elfærger til Alslinjen og Samsølinjen har nu fået deres navn, og valget er faldet på to gamle navne, der begge har rødder i det lokale samfund på Als og Samsø. Alslinjens elfærge skal hedde Nerthus, mens Samsølinjens elfærge skal hedde Tyrfing.
Ligesom vi kender det fra Fanølinjens færger, så udspringer begge navne fra nordiske fortællinger. Alslinjens færge, Nerthus, er opkaldt efter en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand. Det menes, at Nerthus’ vogn ligger på bunden af Hellesøe på Als. Samsølinjens elfærge, Tyrfing, har fået sit navn efter et magisk sværd i den nordiske mytologi, der tilhører sagnkonge Angantyr og hans slægt. Det magiske sværd var kendt for altid at ramme plet, når det blev svunget, aldrig at ruste, og så kunne det skære igennem sten og jern lige så let som tøj. Ifølge sagnet blev Angantyr dræbt på Samsø, hvor han ligger begravet sammen med sit sværd.
”Det var vigtigt for os at finde navne til færgerne, som havde lokal tilknytning til Als og Samsø. Derfor har vi været i kontakt med lokalhistorisk arkiv og andre lokalforeninger, så vi kunne finde de helt rigtige navne til de to nye elfærger” siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
De to elfærger er lige nu ved at blive bygget på Cemre Shipyard i Tyrkiet, og på nær få tekniske detaljer bliver de to færger ens. De to skibe skal sikre den grønne omstilling på de to ruter, og skibene kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.
Efter planen skal Alslinjens nye elfærge sættes i drift på ruten mellem Bøjden og Fynshav i sensommeren 2024, mens Samsølinjens færge, der skal sejle på ruten Ballen-Kalundborg, skal sættes i drift i starten af 2025.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
Elektrisk färjesommar23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med närmare 30 000 avgångar väntar en intensiv sommar för Molslinjens färjelinjer i Sverige och Danmark. Under årets högsäsong kommer nästan 58 procent av alla avgångar att genomföras på el. Därmed blir sommaren 2026 den mest elektrifierade färjesommaren hittills.
Elektrisk færge-sommer23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 procent af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
Folkemødet satte en ganske lille rekord18.6.2026 09:04:53 CEST | Pressemeddelelse
En enkelt bil mere end sidste år. Det er resultatet af årets færge-regnestykke for det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Passagerer var der to procent flere af i forhold til 2025.
Kombardo til Vikingbus1.6.2026 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum