Ny forskning: Grønland hæver sig med stigende hast

Mens store dele af resten af verden i fremtiden kommer til at kæmpe med stigende havvandstande på grund af afsmeltningen af Grønlands indlandsis, så er problemstillingen helt omvendt i selve Grønland. Her hæver landjorden sig hurtigere end vandstanden.

Ny forskning fra DTU Space viser, at der nogle steder er sket en hævning af Grønlands grundfjeld på helt op til 20 cm over en periode på kun 10 år (2013-2023), det svarer til 2 meter på 100 år.

”Det er ret markante landhævninger, som vi nu kan påvise. De viser, at de lokale forandringer i Grønland sker meget hurtigt, og det kan have stor betydning for livet i Grønland, og faktisk også for Grønlands landkort hvor nyt land dukker op fra havet. Med tiden vil nye øer og skær opstå”, siger Danjal Longfors Berg, Ph.D.-studerende på DTU Space, der sammen med en række andre forskere netop har fået publiceret resultaterne i det anerkendte internationale tidsskrift Geophysical Research Letters.

Forskningen på DTU Space baserer sig på data fra GNET, som er et netværk af 61 målestationer placeret langs de grønlandske kyster. Det er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), som ejer og driver GNET:

”GNET er en fundamental infrastruktur for geodæsi, med data der blandt andet kan bruges til at måle isafsmeltning og landhævninger. GNET gør videnskabelige forskere, blandt andet på DTU Space, i stand til meget nøjagtigt at overvåge klimaforandringer. Derfor gør vi i SDFI også en stor indsats for at vedligeholde og forbedre de mange målestationer,” siger Morten Hvidberg, vicedirektør i SDFI.

De mange målestationer kan via GNSS-teknologi samt de lange tidsserier bruges til at detektere bevægelser i grundfjeldet med millimeter præcision og dermed et godt instrument til at måle igangværende afsmeltning af indlandsisen (og den afledte hævning af grundfjeldet nedenunder).     

Landhævningen fortsætter

At Grønland hæver sig er i sig helt naturligt. Det gør Danmark også. Det skyldes, at landmassen under sidste istid blevet trykket ned af en meget tyk iskappe. Selv om den sidste istid sluttede for omkring 12.000 år siden, så er landmassen stadig ved at hæve sig efter trykket. Den øgede afsmeltning fra indlandsisen grundet den globale opvarmning, har de seneste to årtier medført en yderligere og meget hurtigere lokal landhævning ved Grønlands kyst.

”De landhævninger, som vi ser i Grønland i disse år kan ikke alene forklares med den naturlige udvikling efter sidste istid. Grønland hæver sig væsentligt mere, og vi kan med vores data fra GNET meget nøjagtigt isolere den del af landhævningen, som skyldes de nuværende globale klimaforandringer.” siger Professor Shfaqat Abbas Khan (DTU Space), som er medforfatter på det netop udgivet studie.

De 61 GNET-stationer, som leverer uvurderlige data til klimaforskningen, udgør samtidig rygraden i den Grønlandske geodætiske infrastruktur, og data bruges til adskillige myndigheds- og private opgaver. Stationerne er aktive året rundt, og nye data bliver løbende udstillet på SDFI’s Dataforsyningen, hvor de er frit til rådighed for alle interesserede brugere.