Aabenraa Kommunes nye leder af UU har en baggrund som vejleder
50-årige Kathrine Svane Christiansen er fra 1. marts ny leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aabenraa Kommune. Hun kommer fra en stilling som projektleder i NExTWORK i Sønderborg Kommune, som er en beskæftigelsesindsats rettet mod de unge mellem 18 og 29 år, men har tidligere arbejdet som vejleder.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, da jeg i mit nye job får mulighed for at samle al min viden og ikke mindst trække på mine erfaringer fra tidligere jobs, siger den nye leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aabenraa Kommune, Kathrine Svane Christiansen, som tiltræder det nye job 1. marts.
Hun kommer fra en stilling som projektleder i NExTWORK i Sønderborg Kommune, som er en beskæftigelsesindsats rettet mod de unge mellem 18 og 29 år. Desuden har hun en baggrund som vejleder i UU-regi, så det er derfor ikke et helt nyt univers, som Kathrine Svane Christiansen træder ind i.
- Der er vist ingen tvivl om, at vejledning er en del af mit DNA, og jeg glæder mig utroligt meget til at trække i arbejdstøjet og sammen med mine kommende medarbejdere skabe gode resultater i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ud over min baggrund som vejleder har jeg i min tid som projektleder fået en del kontakter til blandt andet erhvervslivet, som vi uden tvivl kan drage gavn af, når vi skal arbejde på den fremtidige tilgang til erhvervsuddannelserne.
Privat bor den nye leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aabenraa Kommune med kæresten og tre sammenbragte børn.
- Jeg ser frem til at samarbejde med Kathrine, som med sin baggrund som projektleder for en beskæftigelsesindsats målrettet unge og tidligere erfaringer som UU-vejleder, kommer med en del viden, som jeg er sikker på, at vi kan få gavn af i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aabenraa Kommune. Dette både i forhold til vejledningsopgaven, men også den Kommunale Unge Indsats. Det var derfor også et enigt ansættelsesudvalg, der stod bag valget af Kathrine Svane Christiansen som ny leder af UU, siger skolechef i Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen.
UU Aabenraa er ansvarlig for at vejlede elever fra 7. til 10. klasse samt unge op til 25 år om uddannelse og erhverv. For at opfylde denne vejledningsopgave er der i øjeblikket 13 medarbejdere ansat i UU.
Kontakter
Rasmus Andreassen
Skolechef, Aabenraa Kommune
Tlf.: 26 71 59 63
E-mail: randr@aabenraa.dk
Kathrine Svane Christiansen
Ny leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Aabenraa Kommune
Tlf.: 25 17 26 60
E-mail: kath.svane@gmail.com
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune uddeler klimapris for tredje gang3.2.2025 14:12:02 CET | Pressemeddelelse
Det er igen muligt at nominere en favorit til Aabenraa Kommunes klimapris, som nu uddeles for tredje gang. Prisen har til formål at anerkende bæredygtige initiativer, der motiverer og inspirerer andre til at tage del i den grønne omstilling.
Jens er klar til at føre Aabenraa Kommune videre på skoleområdet3.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes nye skolechef hedder pr. 15. februar 2025 Jens Grevsen Boddum. Han kommer til stillingen fra et job som skoleleder på Fjordskolen i Aabenraa Kommune, og han har derfor indgående kendskab til skoleområdet i kommunen.
Ny kampagne skal hjælpe unge ud af nikotinmisbrug29.1.2025 13:51:00 CET | Pressemeddelelse
29. januar lød startskuddet på en ny nikotinkampagne – NIXO – fra Aabenraa Kommune målrettet kommunens unge. Kampagnen blev skudt i gang ved, at Aabenraa Kommune delte over 700 teboller og klistermærker ud.
Historisk projekt giver fri passage for fisk i Sønderå efter flere hundrede år24.1.2025 10:10:14 CET | Pressemeddelelse
Fiskene i Sønderå får snart fri passage, når Aabenraa Kommune skaber en faunapassage, der ikke bare gavner dyrelivet, men også fører ny natur og bedre adgang til Sønder Ådalen.
Aabenraa Kommune køber brandtomt i Lundtoft med henblik på nedrivning23.12.2024 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
En brandtomt på Lundtoft Bygade er blevet købt af Aabenraa Kommune, som har til hensigt at nedrive bygningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum