Energibyen skal være et cirkulært vartegn for mennesker og natur
I Holbæk skal Fors A/S bygge en række tekniske anlæg, og visionen for fremtidens forsyning er nu klar.

Omkring 6,5 km fra Holbæks centrum ligger en mark. For nu er det mark, som marker er flest, men netop her skal Fors A/S bygge et eksempel på, hvordan fremtidens forsyning kan se ud.
Konkret skal der bygges et vandværk, et fjernvarmeværk og en genbrugsplads. Designet er cirkulært og skal understøtte fortællingen om, at vores ressourcer skal indgå i en cirkulær sammenhæng, og at vi skal passe på dem.
”Ansvaret for naturens ressourcer er en integreret del af Fors’ DNA og noget, vi alle er fælles om. Det er vigtigt for os, at en ny energiby i Holbæk skal understøtte fortællingen om den grønne varme og det rene drikkevand og invitere til at tage aktivt del i missionen om at mindske materiale- og ressourcespild,” siger projektleder i Fors A/S Birgit Poulsen og fortæller videre:
”Tekniske anlæg er traditionelt set hverken særligt inviterende eller spændende at se på, og det vil vi gerne ændre på. De tekniske bygninger forbindes af en serie af grønne uderum, som inviterer til ophold for såvel medarbejdere som forbipasserende, og den samlede energiby skal gerne blive et vartegn for vores vision om, at vores fælles natur også er vores fælles ansvar.”
Holbæk Kommune er i gang med at udarbejde lokalplan for området, der blandt andet omfatter Energibyens areal. Lokalplanen forventes at blive sendt i offentlig høring inden sommerferien 2024. Den planlagte start for byggeriet af Energibyen er i 2024. Projektet er stort, og byggeriet vil således gennem føres i etaper. Målsætningen er, at hele Energibyen skal være færdigbygget inden 2035.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkBilleder
Links
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Svinninge og Tølløse tættere på fjernvarmen14.2.2025 09:24:58 CET | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune har godkendt projektforslag for fjernvarme til både Svinninge og Tølløse. Det betyder, at begge byer er rykket et skridt tættere på muligheden for at vælge fjernvarmen til.
Energibyen i Holbæk er klar til næste skridt24.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Holbæk Kommune har nu formelt vedtaget den lokalplan, der gør det muligt for Fors at opføre Energibyen. Her skal opføres ny genbrugsplads, vandværk, varmeværk og en administrationsbygning, og nu skal arbejdet for alvor i gang.
Kom til efterårsarrangement på Holbæk Bibliotek og Vallestrup Jordstykke: Stier, stendiger og miniplanteskole7.11.2024 13:22:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Økojord har, i samarbejde med Fors og Skovgro, erhvervet et jordstykke tæt ved Vallestrup Kildeplads i Holbæk. Den tidligere landbrugsjord er i gang med at blive forvandlet til skov, og nu inviteres der igen til en dag i naturens tegn, hvor der bl.a. skal etableres stier, stendiger og en miniplanteskole.
Der er fart på fjernvarmen i Vindinge4.11.2024 10:36:02 CET | Pressemeddelelse
Varmesæsonen er i gang, og en god del af Vindinge er allerede koblet på den nye fjernvarme, som Fors er i færd med at etablere. Der er nemlig fuld gang i konverteringen af de nye fjernvarmekunder.
Ny reparationscafé åbner i Tølløse28.10.2024 14:20:31 CET | Pressemeddelelse
Hvis cyklen, symaskinen eller grammofonen er gået i udu, er der hjælp at hente i den nye reparationscafé på Tølløse Genbrugsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum