17 stærke klimaprofiler skal rådgive Nationalt Center for Klimaforskning
31.1.2024 08:40:21 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI har nedsat et nyt Advisory Board med 17 klima-kyndige medlemmer, der skal give NCKF en bedre indsigt i samfundets tendenser, udfordringer og behov. Dialogen med medlemmerne kan også danne grobund for nye partnerskaber, samarbejder og forskningsområder til gavn for samfundet.

De 17 medlemmer i NCKF Advisory Board kommer fra universiteter, kommuner, ministerier, virksomheder og uafhængige forskningsinstitutioner. De er udpeget for en 2-årig periode, og ledes af forperson Katrine Krogh Andersen fra Københavns Universitet.
Advisory boardets rådgivning skal sikre, at NCKF´s forskning, viden og data giver mest mulig værdi for samfundet. Medlemmerne bidrager med indsigt og perspektiver om samfundets behov for at forstå klimaændringer i Danmark, Nordatlanten, Færøerne, Grønland, Arktis, Antarktis, Afrika – og det globale klima. Arbejdet kan danne grobund for nye partnerskaber, samarbejder og forskningsområder til gavn for samfundet.
-Jeg er utroligt glad for, at blive rådgivet af et nyt advisory board med så stærke kompetencer og så stor faglig diversitet. Jeg er sikker på, at de kommer til at yde et meget vigtigt bidrag til vores arbejde i NCKF, ikke mindst når det gælder udvikling af nye partnerskaber og styrkelse af formidlingsindsatsen. Jeg ser derfor meget frem til gode diskussioner og det videre samarbejde med advisory boardet, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning
Fredag den 26. januar trådte medlemmerne af NCKF Advisory Board sammen for første gang. Medlemmerne blev på det første møde introduceret til NCKF’s arbejde og nye strategi ligesom der var tid til at diskutere bl.a. klimakommunikation og tværfagligt samarbejde.
-Mens vi har meget fokus på de fysiske klimaforandringer, skal vi i stigende grad samarbejde på tværs for at belyse konsekvenser og muligheder for at handle i samfundet. Og vi skal have fokus både på rådgivning af regeringen, hjælp til landets kommuner og andre beslutningstagere – høj som lav. Det får vi nu fantastisk god hjælp til, siger Adrian Lema.
Om Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)
- NCKF ved DMI blev etableret januar 2020 med det formål at forske i og formidle viden om klimaforandringer og deres konsekvenser for mennesker og natur i rigsfællesskabet.
- NCKF understøtter DMI’s arbejde som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, jf.- klimalovens §9.
- NCKF’s forskning spænder bredt og fokuserer særligt på anvendelig klimaviden til det danske samfund og emner relateret til Rigsfælleskabet, Polarforskning og globale klimamodeller.
- NCKF samarbejder med danske universiteter og myndigheder samt med en lang række videninstitutioner i hele verden gennem nationale og internationale forskningsprojekter, samarbejdsaftaler og fælles ph.d.-studerende.
Om NCKF Advisory Board
- NCKF Advisory Board er sammenlægning af det tidligere Rådgivende Udvalg og Videnskabeligt Panel.
- NCKF Advisory Board har både nye medlemmer samt en række gengangere fra tidligere udvalg.
- Medlemmer er udpeget for en to-årig periode, og ledes af forperson Katrine Krogh Andersen fra Københavns Universitet.
- NCKF Advisory Board mødes to til tre gange om året.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkVedhæftede filer
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima
Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
Skybrud lærer os at spare på den næste regning28.8.2026 07:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.
Havets overflade er rekordvarm25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum