Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Polen og deltager i ambitiøst erhvervsfremstød
58 danske virksomheder er med, når dansk erhvervsdelegation med H.M. Kongen i spidsen og fire ministre rejser til Polen.
Et øget samarbejde om grøn omstilling og mere vedvarende energi er på dagsordenen, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag flyver til Warszawa for at deltage i det danske erhvervsfremstød i Polen.
Her vil 58 danske virksomheder byde sig til med viden og teknologier inde for blandt andet energieffektivitet, havvind, biogas og klimavenlig landbrugsproduktion.
Polens energiforsyning er i dag baseret på fossile brændsler, men landet har vedtaget en ambitiøs energi- og klimahandlingsplan, der sigter på at udfase kul med en reduktion i energiproduktionen fra 70 procent i dag til 12 procent i 2040.
For at nå det mål efterspørges løsninger, der kan skubbe på den grønne omstilling og etablere mere vedvarende energi.
Udenrigsministeren vil udover at overvære den officielle åbning af erhvervsfremstødet derfor blandt andet drøfte, hvordan byer bliver grønnere og mere energieffektive med borgmestre fra fem polske byer samt både danske og polske virksomheder.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
- Polen har et brændende ønske om at opnå større energi- og forsyningssikkerhed og er klar til at investere massivt i grøn energi. Med erhvervsfremstødet vil vi øge samarbejdet og konkret åbne døre for danske virksomheder, der sælger løsninger inden for energieffektivitet, biogas, klimavenlig landbrugsproduktion og grøn energi som havvind og power-to-x.
Under sit besøg i Polen vil Lars Løkke Rasmussen ledsage H.M. Kongen, når de aflægger en række officielle besøg. Blandt andet til Polens præsident Andrzej Duda. Efterfølgende mødes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med sin polske udenrigsministerkollega, Radosław Sikorski. Foruden den grønne dagsorden vil de to udenrigsministre drøfte en række sikkerhedspolitiske emner som støtten til Ukraine og europæisk sikkerhed.
- Timingen af besøget kunne ikke være bedre med en ny polsk regering, der bakker fuldtonet op om det europæiske samarbejde. Danmark og Polens forhold har sjældent været tættere, end det er i dag. I støtten til et frit og demokratisk Ukraine har vi stået skulder ved skulder, og samtidig samarbejder vi tæt om at styrke sikkerheden i Europa og Østersøområdet, udtaler Lars Løkke Rasmussen.
Det er H.M. Kongen, der står i spidsen for den store danske erhvervsdelegation. Ud over udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ledsages H.M. Kongen af forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard samt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen. Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv er medarrangører af erhvervsfremstødet.
For yderligere information, kontakt:
Presserådgiver for udenrigsministeren Carl-Emil Søe // +45 21 63 89 86
Fakta:
- Polen var i 2022 verdens 22. største og Europas 10. største økonomi med et BNP på 688 mia. USD. Den polske økonomi forventes at vokse med 2,8 procent i 2024.
- Polen var Danmarks 9. største eksportmarked i 2022 med en samlet eksportindtægt på 54,4 mia. kr. svarende til 2,7 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.
- Ifølge Danmarks Statistik var der i 2021 knap 700 danske datterselskaber i Polen, der samlet beskæftigede omkring 105.000 mennesker.
- Inden 2040 skal Polen investere mere end 1 mia. kr. i nye energikilder for at kunne opfylde EU’s krav og opretholde acceptabel forsyningssikkerhed.
- I 2040 er det ambitionen, at brugen af kul er reduceret fra 70 procent i dag til 12 procent. I 2049 skal al kulkraft i Polen efter planen være udfaset og alle kulminer lukket.
- Polen satser massivt på havvind. Fra ingen kapacitet i dag vil Polen frem mod 2030 etablere offshore vind til omkring 11,8 GW og omkring 18 GW i 2040.
- Danmark og Polen har samarbejdet om energiløsninger siden 2021. Programmet ’Energy Governance Partnership’ (EGP) fokuserer på havvind, fjernvarme og grøn fjernvarme.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren har i dag besøgt Ukraine12.9.2025 20:49:28 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen været i Kyiv. Han mødtes blandt andet med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy, udenrigsminister Andrij Sybiha og genopbygningsminister Dmytro Kuleba, samt repræsentanter fra dansk og ukrainsk forsvarsindustri. Udenrigsministeren lancerede desuden det største danske landeprogram nogensinde.
Udenrigsministeren besøger i dag Ukraine12.9.2025 13:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Ukraine. Han skal blandt andet mødes med ukrainske ledere og lancere det største danske landeprogram nogensinde.
I juli 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til juni. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 8,1 pct.8.9.2025 13:25:12 CEST | Pressemeddelelse
I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 3,3 pct. i juli i forhold til juni i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg med 2,2 pct. og tjenesteeksporten steg med 4,9 pct.
Udenrigsministeren rejser til Israel og Palæstina7.9.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Israel og Palæstina. Han skal blandt andet mødes med sin israelske udenrigsministerkollega og den palæstinensiske premierminister samt besøge et hospital på Vestbredden.
Udenrigsministeren sender lovforslag og bekendtgørelse i offentlig høring1.9.2025 16:06:34 CEST | Nyhed
Med Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, ’Verden i Opbrud - Partnerskaber i Udvikling’, indgået den 20. juni 2025 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten er det besluttet, at udviklingspolitikken fremover skal være mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum