Erhvervshus Sjælland styrkes med ny erfaren direktør
31.1.2024 10:00:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Pr. 1. marts tiltræder Line Fossing Riel stillingen som direktør for Erhvervshus Sjælland. Med mange års erfaring inden for det sjællandske erhvervsliv og erhvervsfremmesystem skal hun stå i spidsen for Erhvervshusets fortsatte udvikling med at hjælpe virksomhederne i Region Sjælland inden for bl.a. bæredygtighed, digitalisering, internationalisering og meget mere.

Bestyrelsen for Erhvervshus Sjælland har ansat Line Fossing Riel som ny direktør for Erhvervshuset med tiltrædelse 1. marts 2024.
Line Fossing Riel har stor erfaring fra erhvervslivet i både store og små virksomheder og indgående viden om, hvordan et erhvervshus lykkes i spændet mellem virksomheder, kommuner og erhvervsorganisationer. Med det i ryggen bringer hun en bred vifte af kompetencer, ledelseserfaring og ekspertise med sig i ind rollen som direktør for Erhvervshus Sjælland.
”Med Line Fossing Riel i spidsen for erhvervshuset får vi en ambitiøs og fremsynet leder, der har stor erfaring med erhvervsfremmesystemet, og som kender Erhvervshus Sjælland indefra. Hun har både alsidighed og indsigt og har til fuld både de faglige og personlige kvalifikationer, der skal til for at være direktør for erhvervshuset. Det er derfor også et enigt ansættelsesudvalg, der har peget på Line Fossing Riel som ny direktør, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde,” siger bestyrelsesformand for Erhvervshus Sjælland, Mette Jorsø.
Line Fossing Riel har arbejdet som vicedirektør i det sjællandske erhvervsfremmesystem siden 2007 i det, der dengang hed Væksthus Sjælland, og som i 2019 blev til Erhvervshus Sjælland. Her har hun gennem årene bidraget sikkert til udviklingen af Erhvervshuset og været med til at fremme udvikling og vækst hos virksomheder og iværksættere i den sjællandske region.
Line Fossing Riel har været konstitueret direktør i Erhvervshus Sjælland siden august 2023. Det er derfor et velkendt område, som direktøren ser meget frem til at arbejde videre med.
”Jeg glæder mig helt afsindigt til at tage fat på opgaven som direktør for Erhvervshus Sjælland. Jeg brænder for at gøre en forskel for iværksættere og SMV’er, og for at vi med Erhvervshus Sjælland kan hjælpe virksomhederne med at udvikle sig i vores region i samarbejde med de 17 kommuner,” siger hun og uddyber:
”Som Erhvervshus står vi over for en stor, men også spændende udfordring i de kommende år. Vi skal hjælpe virksomhederne igennem en grøn omstilling, som stiller enorme krav til deres tilpasningsevne og et helt nyt niveau af viden og kompetencer. Vi står også over for en virkelighed, hvor AI på rekordtid vil forandre virksomhedernes virkelighed og ændre konkurrencesituationen for altid. Her kommer Erhvervshus Sjælland til at være en helt central aktør for de sjællandske virksomheder.”
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkLine Fossing RielDirektørErhvervshus Sjælland
Tlf:41999801lf@ehsj.dkMette JorsøFormand for bestyrelsenErhvervshus Sjælland
Tlf:40125941mette.jorsoe@koege.dkBilleder
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
130 virksomheder driver innovationen i Femern Fyrtårn23.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et strategisk samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af landet har løftet innovationskraften for infrastruktur projekter i Danmark. Erhvervsfyrtårn Femern 2 viser, hvordan regionale ambitioner og nationale kompetencer kan skabe varig effekt.
Stort potentiale i stærkere økonomisk integration i Femern-regionen11.3.2026 08:21:15 CET | Pressemeddelelse
Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland.
Ny roadmap sætter retning for dansk-tysk samarbejde om food & biosolutions i Fehmarn Bælt10.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation (FBI) – med Erhvervshus Sjælland som leadpartner – har offentliggjort en ny Food & Biosolution Roadmap, der peger på konkrete udviklingsspor for fremtidens grænseoverskridende samarbejde.
Hvad betyder Femern-forbindelsen for erhvervslivet? Konference i Rødby præsenterer nye analyser9.3.2026 15:18:56 CET | Presseinvitation
Hvordan kan Femern Bælt-forbindelsen skabe nye muligheder for virksomheder på Sjælland og i Nordtyskland?
Ny maritim roadmap styrker dansk-tysk samarbejde i Femeren Bælt29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation – med Erhvervshus Sjælland som partner – udpeger tre strategiske fokusområder for fremtidens maritime samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


