Derfor lyser Øresundsbroen i nat
Der ligger en mere utraditionel årsag bag, når Øresundsbroen lyser op i danske og svenske farver natten til torsdag den 1. februar.
Det er ikke en stor dansk-svensk VM-finale i håndbold eller traditionelle mærkedage, som markeres, når Øresundsbroen fra midnat natten til torsdag den 1. februar vil lyse op i over 200 meters højde i danske og svenske farver.
Årsagen er, at der kl. 12.00 den 1. februar åbnes op for tilmeldingen til Broløbet 2025. Løbet er en markering af Øresundsbrons 25-års jubilæum som forbindelse og symbol på sammenhængskraften mellem Danmark og Sverige.
Et løb man sent vil glemme
Her kan 40.000 deltagere få adgang til søndag den 15. juni 2025 at løbe fra Øresundsparken i Kastrup, ned i tunnelen til Peberholm og op i 57 meters højde med udsigt over Øresund og frem mod målet til løberfest nær Limhamn ved den svenske kyst i Malmö.
”Broløbet 2025 bliver ikke bare et spektakulært løb, som man sent vil glemme. Det er samtidig en fejring af relationen mellem vores to lande og alle de afledte gevinster forbundet med Øresundsbrons indvielse i 2000,” siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbron.
”Det her er en mulighed for at løbe over broen, som mange af os måske aldrig kommer til få igen. Derfor vil vi tilbyde en afvikling af løbet og skabe de rammer, som den spektakulære oplevelse fortjener," siger LInus Eriksson
Kontakt:
Øresundsbron: Presseansvarlig, John Alexander Sahlin: +46 (0)730 64 09 00
Sparta Atletik & Løb: Adm. direktør, Dorte Vibjerg: + 45 2262 2026
MAI: Talsmand Mats Svensson, gennem Fredrik Montgomery: +46 (0)706 70 55 40
Du kan læse mere om løbet og tilgå tilmeldingen her:
www.brolobet2025.dk
www.broloppet2025.se
Nøgleord
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkVedhæftede filer
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 1700 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Hurtige afrikanere vil sætte nye rekorder til Copenhagen Marathon2.5.2024 13:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon er vokset i anseelse hos verdenseliten. Hos både mænd og kvinder er der bestilt rekordhøjt tempo for at give de danske tilskuere rekorder til gengæld for fremmødet.
Sparta vil løbe og gå byen ren2.5.2024 10:30:31 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny type løbehold – Plogging – ser dagens lys på Østerbro mandag den 6. maj kl. 10. Her kan alle interesserede møde op og låne handsker, pose og tænger og tage på løbe- eller gåtur efter skrald i og omkring Fælledparken.
Københavns tilskuerfest kan blæse jyderne frem mod det danske mesterskab1.5.2024 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Både hos kvinder og herrer er der lagt op til jyske dueller om det danske mesterskab ved Copenhagen Marathon. Rutinen møder formstyrken. Men fælles for favoritterne er, at den særlige stemning i København kan give mentale vinger.
Sådan får maratonfesten betydning for trafikken på søndag30.4.2024 13:42:30 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til Copenhagen Marathon vil være spærret for trafik fra kl. 7 til 16:30 på søndag den 5. maj. Arrangørerne opfordrer til, at man dropper bilen og hopper på cyklen eller ned i metroen for at tage del i den største maratonfest hidtil set i Københavns gader.
Sådan får maratonfesten betydning for trafikken den 5. maj19.4.2024 08:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til Copenhagen Marathon vil være spærret for trafik fra kl. 7 til 16:30 søndag den 5. maj. Arrangørerne opfordrer til, at man dropper bilen og hopper på cyklen eller ned i metroen for at tage del i den største maratonfest hidtil set i Københavns gader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum