Sådan får du en ski'god vinterferie i elbil
30.1.2024 13:03:24 CET | Clever | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere tager snart deres første kør-selv-skiferie i en elbil. Men hvordan kommer man frem uden at få en familiefejde med som souvenir? Elbilekspert deler fire fif for en problemfri tur til skisportsstederne.

Skisæsonen er for alvor skudt i gang. I de kommende uger vil tusindvis af danskere pakke bilen og drage mod løjperne i nord eller Alperne i syd. Men for mange nye elbilister er den forestående tur præget af en vis portion tvivl og rækkeviddeangst.
"Man kan sagtens få en ski'god vinterferie i elbil – det er det vigtigste at slå fast. Med et par simple forholdsregler og de rigtige forventninger kan det faktisk blive en bedre tur end i en benzinbil,” lyder det fra Lasse Grosby Hallqvist, elbilekspert hos ladeoperatøren Clever.
Han giver her fire fif til en vellykket vinterferie i elbilen.
Fif 1: Planlæg turen hjemmefra
Det er de færreste, der smider de lange underbukser i bagagerummet og kører afsted mod pisterne uden en plan. Det gælder også i elbilen. Heldigvis er planlægningen minimal ifølge Lasse Grosby Hallqvist:
"Et godt sted at starte er at hente appen A Better Route Planner. Den kan planlægge en rute inklusive ladestop ud for hver enkelt elbilmodel. Mange hoteller har desuden opladning til gæsterne, hvis Alperne ikke skal nås på én dag.”
”Hent desuden apps fra forskellige ladeoperatører, da de ofte er billigere at betale med end kreditkort. Tjek også om dit bilmærke har adgang til et billigere europæisk opladningsnetværk.”
Fif 2: Hold ladedækslet isfrit
Det er ikke nemt at få strøm på bilen, hvis ladedækslet er frosset til. Det er der dog råd for.
"Fyld en plastikpose med varmt vand og læg den på dækslet. Så får du optøet dækslet uden at tilføre mere væske, som kan fryse igen. Det kan også være en god idé at give gummilisten lidt silikone, så fryser den ikke så let til,” siger Lasse Grosby Hallqvist.
Fif 3: Stå fast på vejene
"Husk at tjekke dæktrykket inden afgang. Det giver ikke kun længere rækkevidde, men sikrer også, at bilen står bedre fast. De gamle råd om at investere i gode dæk og have snekæder eller snesokker med, gælder også for elbiler. Hvis man vil være ekstra sikker på at stå fast, kan man faktisk leje pigdæk flere steder herhjemme," forklarer Lasse Grosby Hallqvist.
Fif 4: Hold varmen
"Hvis det er muligt, så er det en god idé at parkere indenfor i fx en p-kælder eller garage. Jo varmere batterierne er, jo længere er rækkevidden nemlig. Og hvis det er muligt, er det altid at foretrække at varme bilen godt op, mens den lader. Så brug ladepausen på at varme bilen godt igennem og skru så lidt ned, når I kører igen," fortæller Lasse Grosby Hallqvist.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder

Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 30.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
Rekordmange elbiler i juletrafikken: Her er de travleste rejsedage og bedste ladetidspunkter16.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Årets travleste rejsedage nærmer sig, og rekordmange elbiler vil præge de danske veje og ladelokationer i juletrafikken. Danmarks største ladeoperatør, Clever, forudser de travleste dage og bedste tidspunkter for at lade elbilen på farten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum