Erhvervshus Sjælland

Krisehjælp til sjællandske virksomheder fordoblet på to år

Del

Antallet af sjællandske virksomhedsejere, der har fået hjælp til krise gennem projektet Early Warning, er fordoblet de seneste to år, viser ny opgørelse. Den store stigning skyldes især efterdønninger efter corona, som fortsat forventes at kunne ses i antallet af henvendelser i år.

Sidste år henvendte 217 sjællandske virksomheder sig til Erhvervshus Sjælland for at få hjælp til at håndtere en krise gennem programmet Early Warning. Det er det højeste antal på ét år hidtil og svarer til mere end en fordobling på blot to år. Det viser en ny opgørelse fra projektet. 

“Boomet er en effekt af nedlukningerne i årene med corona og de såkaldte coronalån med udskudt moms, som mange virksomheder optog for at få økonomien til at løbe rundt, men som de har haft svært ved at betale tilbage. Og selv om lånene er udløbet, forventer vi mindst samme antal opkald i år,” forklarer Morten Møller, national projektleder for Early Warning-programmet.  

Hvad virksomhederne har fået hjælp til gennem Early Warning, spænder bredt. Det kan være vejledning om, hvordan forretningen kan drives mere lønsomt eller bistand til at få aftaler på plads med banker eller Gældsstyrelsen. Hvis firmaet ikke kan reddes, bistår Early Warning med at lukke virksomheden på de bedst mulige vilkår. 

“Desværre kæmper mange virksomheder stadig med efterdønningerne fra pandemien, og her er vi er glade for at kunne tilbyde hjælp gennem Early Warning; uanset om det er med gode aftaler, der sikrer deres overlevelse, eller om det er hjælp til at lukke på bedste vis. Early Warning er et stærkt nationalt program, hvor virksomhederne kan få den rette hjælp af vores dygtige forretningsudviklere, og hvis man som virksomhed er i krise, vil jeg anbefale, at man tager fat i sit erhvervshus for hjælp,” siger Line Fossing Riel, konstitueret direktør i Erhvervshus Sjælland. 

Knap 10.000 ejere af mindre virksomheder har siden 2007 fået hjælp hos Early Warning.

FAKTA: 

Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervshusene. For mere info se www.earlywarning.dk  

Early Warning-henvendelser fordelt på regionerne

År

2021

2022

2023

Antal EW sager på landsplan

568

859

1271

Fordelt med antal sager i :

Hovedstaden

126

225

442

Sjælland

101

180

217

Fyn

133

86

102

Sydjylland

95

131

Midtjylland

159

190

274

Nordjylland

49

83

105

null

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.

Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.

Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.

Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Internationalisering: 5 vigtige overvejelser når du vil ind på nye markeder29.2.2024 13:17:11 CET | Pressemeddelelse

Der er store muligheder i udlandet, og derfor drømmer mange virksomheder om internationalisering. Men alt for mange er for hurtige på aftrækkeren og får ikke gjort sit forarbejde ordentligt, fortæller Hendrik Staack, forretningsudvikler i internationalisering hos Erhvervshus Sjælland. Han giver dig derfor her fem vigtige overvejelser, du skal gøre dig, inden du går ind på et nyt marked.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye