Ny og smuk Madame Butterfly i Operaen
30.1.2024 09:45:59 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Når Puccinis elskede klassiker får premiere i Operaen med et stærkt internationalt sangerhold, så er der tilføjet en vigtig karakter i instruktøren Floris Vissers fortolkning af Madame Butterfly.

Alle rives med af Puccinis dramatiske opera Madame Butterfly om den unge kvinde, der udnyttes og brutalt får sine sommerfuglevinger revet af. Den tragiske kærlighedshistorie om den japanske geisha Cio-Cio-Sans møde med en amerikansk løjtnant er både bevægende og stærk med sit gribende portræt af en kvinde, som drømmer om, at et andet liv er muligt.
I den internationalt efterspurgte, hollandske instruktør Floris Vissers iscenesættelse af Puccinis mesterværk fortælles historien gennem Madame Butterflys voksne søn, der er splittet mellem to kulturer og søger tilbage til sine rødder og sandheden om, hvad der skete med hans mor. Floris Vissers opsætning udspiller sig i Tokyos Nationalmuseum, og scenografien og kostumerne afspejler i sin detaljerigdom Vissers store kærlighed til japansk kultur.
Sydkoreanske Karah Son synger titelrollen. Hun er elev af den verdensberømte sopran Mirella Freni og har med sin smukke stemme gjort netop dette parti til sin signaturrolle over store dele af verden. Hun alternerer med Den Kongelige Operas Gisela Stille, som debuterer i det ikoniske parti. Pinkerton synges af de to internationalt anerkendte tenorer Evan LeRoy Johnson og Thomas Atkins.
Puccinis storslåede musik til Madame Butterfly forløses af Det Kongelige Teaters italienske 1. gæstedirigent Paolo Carignani, der står i spidsen for det internationale sangerhold, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.
I samarbejde med Oper Graz.
Tak til Den Danske Forskningsfond, der ved en donation har muliggjort opsætningen af denne forestilling.
Se mere om Madame Butterfly HER
PREMIERE | Operaen, Store Scene | 25/02 - 30/04 2024
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





