Broløbet 2025 afslører spektakulær rute
Ruten til Broløbet 2025 over Øresund, byder på tydelige kontraster både under og langt over Øresund. 40.000 deltagere kommer til at dele et fællesskab omkring forbindelsen mellem Sverige og Danmark på en løbetur, der bliver svær at glemme.

Deltagerne til Broløbet 2025 kan se frem til en halvmaraton-rute, der går både under og langt over Øresund. Arrangørerne fra Sparta Atletik og Løb og MAI (Malmö Allmänna Idrottsförening) har nu offentliggjort ruten.
De 21,097 km for at fejre 25-året for Øresundsbroens indvielse kommer til at gå fra Øresundsparken i Kastrup til mål ved kystområdet Sibbarp uden for Malmö. Fra startområdet i Danmark løber deltagerne sig varme, inden de løber ned i 4 km oplyst tunnel til Peberholm og undervejs kommer 21 meter under havets overflade. Derefter tager ruten dem op i lyset 57 meter over Øresund med udsigt til mål i Sverige. En oplevelse bestående af skarpe kontraster, som tilfører løbefællesskabet en eksplosion af udviklinger i lys, lyd og højdefornemmelse.
”Dét at løbe under og over havet og krydse en landegrænse udgør per automatik en oplevelse ud over det sædvanlige. Men med god plads til startområdet i grønne omgivelser ved Øresundsparken og den smidige adgang til Øresundsbroen og målområdet ved kysten i Sibbarp-parken ved Limhamn, vil tidligere deltagere i Broløbet formentlig kunne mærke et løft i kvalitet i oplevelsen omkring løbet,” siger administrerende direktør i Sparta Atletik og Løb Dorte Vibjerg.
Klar forventning om at melde udsolgt
Arrangørerne åbner for tilmeldinger den 1. februar kl. 12.00 med grund til forventning om, at løbet bliver udsolgt.
”Danskerne er ved at gøre sig selv til en ret enestående fortælling på grund af vores dedikation til oplevelser og fællesskab forbundet med løb. Der er så mange positive effekter i vente af den bevægelse, hvad end vi taler sundhedsøkonomi, samhørighed eller kampen mod ensomhed. Det vil vi gerne bygge videre på ved at give 40.000 deltagere et minde for livet, når de løber over Øresundsbroen sammen,” siger Dorte Vibjerg
I 2024 er Copenhagen Marathon udsolgt for første gang i løbets historie, mens 27.000 startnumre til Copenhagen Half blev udsolgt på få uger og med over ti måneder til start. Også Broløbet har fået spørgsmålene til at strømme ind hos både de danske og svenske arrangører fra svenske MAI og danske Sparta Atletik & Løb.
Broløbet får startnumre på nye maver
Dorte Vibjerg forventer, at løbets særegne karakter, også vil være med til at tiltrække andre felt af deltagere, end de løbere, som foreningen modtager til løb som Copenhagen Half og Copenhagen Marathon.
”Mange af os kommer ikke til at krydse Øresundsbroen i løbesko igen for at fejre et stort jubilæum og broderskabet mellem Danmark og Sverige. Lægger man den uforglemmelige oplevelse på en meget særlig rute oveni, forventer vi at tiltrække mange deltagere til Broløbet, som ikke nødvendigvis har været faste deltagere i vores andre løb,” siger Dorte Vibjerg.
Starten til Broløbet går søndag den 15. juni 2025 kl. 10.00.
Kontakt
Dorte Vibjerg, adm. direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf.: 22622026
Email: vibjerg@sparta.dk
Om Broløbet 2025
Øresundsbron er værter for Broløbet 2025, der finder sted i anledning af broens 25-års jubilæum. Det er idrætsforeningerne Sparta Atletik & Løb samt MAI (Malmö Allmänna Idrottsförening), der arrangerer Broløbet 2025.
Læs mere om Broløbet 2025 her
Broløbet 2025 i tal
40.000 forventede deltagere, der tilsammen løber godt 21 gange rundt om Jorden søndag den 15. juni 2025.
21,097 km rute fra Øresundsparken i Danmark til Sibbarp ved Limhamn i Sverige.
Løberne får udsigt over Øresund fra 57 meter over havets overflade på broens midte.
Broens højeste bropiller rager 203,5 meter op i Øresundsregionens luftrum.
4,05 km i afspærret og oplyst motorvejsrør i tunnel under havets overflade
Hvert af de 20 element i tunnelen vejer 50.000 tons, er 8,6 meter høje og 38,8 meter brede.
7,5 mio. kubikmeter havbundsmateriel, 500 insektarter og 30 arter edderkopper besøges undervejs på øen Peberholm.
80.000 løbere deltog i det første Broløb over Øresundsbroen, før der var åbnet for biler og tog.
1. juli 2000 kl. 23 blev der åbnet for trafik over Øresundsbroen.
17 år skal deltagerne fylde senest i 2025 for at deltage
3 timer er tidsgrænsen for at gennemføre løbet fra den enkelte deltager krydser startstregen for at kunne genåbne den almindelige trafik som planlagt.
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 1700 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Local schoolchildren race to world championship spots, inspiring community and movement19.9.2025 11:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Nearly 200 schoolchildren ran their way to a World Championship ticket today – one they will redeem a year from now, when Copenhagen welcomes the world’s best athletes and up to 65,000 participants in the World Athletics Road Running Championships.
Skolebørns VM-billet skal motivere og inspirere til bevægelse og fællesskab19.9.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Knap 200 skolebørn løb sig i dag til en VM-billet, som de skal indløse om præcist et år, hvor det vil vrimle med både verdensstjerner og op mod 65.000 deltagere, når der afholdes verdensmesterskaber i landevejsløb i København.
Kipkorir wins in Copenhagen after crash14.9.2025 13:25:03 CEST | Pressemeddelelse
Despite rainy conditions, Sunday’s Copenhagen Half Marathon once again produced a slew of fast times. Nicholas Kipkorir claimed a dramatic victory in the men’s race, clocking 58:23, while Likina Amebaw shattered the women’s course record with a winning time of 1:04:44.
Dramatisk styrt og ny løbsrekord ved Copenhagen Half Marathon14.9.2025 12:46:27 CEST | Pressemeddelelse
Trods regnvåde gader blev der løbet historisk stærkt ved søndagens CPH Half, da etiopieren Likina Amebaw hos kvinderne vandt i ny løbsrekord 1:04,44 time. Mændenes dyst blev en dramatisk affære, hvor kenyaneren Nicholas Kipkorir vandt en tæt spurt efter at være styrtet. De bedste danskere overgik også sig selv med nye personlige rekorder.
CPH Half-fest begrænser trafikken 14. september12.9.2025 14:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til Copenhagen Half Marathon, som går gennem city og dele af Frederiksberg, vil være delvist spærret for trafik søndag den 14. september. Tag så vidt muligt metroen, opfordrer arrangørerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum