Inflow Media Denmark

Ny direktør i Inflow Media DK

Del

Carsten Lakner bliver ny administrerende direktør i Inflow Media Denmark, der leverer den metadata, der gør broadcastere, distributører og mediehuse i stand til at bygge stærke brugeroplevelser gennem bl.a. personlige anbefalinger, universel søgbarhed og solid journalistisk indholdsbeskrivelse.

Carsten Lakner,  administrerende direktør i Inflow Media Denmark
Carsten Lakner, administrerende direktør i Inflow Media Denmark

Carsten Lakner har bl.a. været Chief Commercial Officer i MediaCatch og arbejdet i DR i en årrække som bl.a. Markedsføringschef og chef for digital udvikling. Tidligere har Carsten Lakner været Director of Marketing i Discovery Networks.

”Inflow Media er i fuld gang med en digital transformation, som den nye direktør skal sætte mere fart på. Det er Carsten Lakner den helt rigtige til. Carsten har I sin karriere demonstreret, at han kan skabe resultater. Han har et stærkt strategisk blik og har stærke kommercielle kompetencer, som kan sikre øget salg og tilfredse kunder. I bestyrelsen glæder vi os derfor til at samarbejde og videreudvikle Inflow Media med Carsten på holdet,” siger bestyrelsesmedlem i Inflow og administrerende direktør Lars Vesterløkke i Ritzaus Bureau.

Inflow Media er ejet 50/50 af Ritzaus Bureau og det norske nyhedsbureau ntb og har som en del af de to nyhedsbureauer i årtier leveret tv-omtaler til aviser, ugeblade og distributører i Danmark og Norge og i stigende grad også tv-listings og VOD-information til digitale aktører i Sverige, Norge og Danmark. InFlow Media har udviklet sig til at være totalleverandør af tv- og VOD-programinformation til kunder i mange lande.

”Brugernes vaner forandrer sig hastigt og det forandrer også Inflows forretning. Mens der i endnu en del år vil være et behov for tv-oversigter og omtaler både i trykte medier og digitalt, så er Inflow allerede igang med en større digital omstilling. Den glæder jeg mig til at drive sammen med det dygtige hold af dedikerede kollegaer, med særlig fokus på at udnytte det forretningsmæssige potentiale i bl.a. kunstig intelligens og skalering af digitale løsninger, der matcher de ændrede behov,” siger Carsten Lakner. “De fleste kan nok nikke genkendende til, at det aldrig har været sværere at finde det gode indhold - det problem står vi i en unik position til at løse!"

Kontakter

Carsten LaknerAdm. direktørInflow Media Denmark A/S

Tlf:+45 29116130

Lars VesterløkkeChefredaktør og adm. direktørRitzaus Bureau A/S

Tlf:+45 2162 5312

Billeder

Carsten Lakner,  administrerende direktør i Inflow Media Denmark
Carsten Lakner, administrerende direktør i Inflow Media Denmark
Download

Følg pressemeddelelser fra Inflow Media Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Inflow Media Denmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye