Tre motorvejsbroer over jernbanen ved Aarhus skal nu udvides
31.1.2024 10:26:56 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I udkanten af Aarhus krydser E45 Østjyske Motorvej over jernbanen tre steder. Broerne, der bærer motorvejen, skal nu udvides, for at give plads til et ekstra spor i hver retning. Det betyder flere kilometer med nedsat hastighed på motorvejen.

Arbejdet med at udvide E45 Østjyske Motorvej omkring Aarhus forlænges nu mod nord.
Tre broer, der fører motorvejen over jernbanen mellem Aarhus Vest og <46> Hinnerup skal udvides, så der kan blive plads til et ekstra spor i hver retning.
For at sikre, at trafikken glider bedst muligt, sænker Vejdirektoratet fartgrænsen på hele strækningen. Og med de allerede eksisterende vejarbejder i gang, må trafikanter inden længe maksimalt køre 80 km/t hele vejen forbi Aarhus. En strækning på knap 16 kilometer.
5-10 minutters ekstra rejsetid
Arbejdet er startet op i aften- og nattetimerne, hvor der er gjort klar til, at trafikken kan flyttes skiftevis over i den ene side af vejen, imens der arbejdes med udvidelsen af broerne.
Fra omkring den 2. februar vil der i dagtimerne være to smalle spor i hver retning og 80 km/t syd for <46> Hinnerup og ned forbi motorvejskryds Aarhus Syd.
Udvidelsen af de tre broer forventes at være færdig i december 2024, men hastighedsnedsættelserne vil være mere eller mindre permanente frem mod 2027, hvor de nye spor står klar.
Vejdirektoratet forventer ikke, at vejarbejdet giver anledning til de store gener for trafikanterne i myldretiden, men den øvrige rejsetid på de knap 16 kilometer vil blive forlænget med cirka 5-10 minutter.

Mellem Skanderborg og Vejle er Vejdirektoratet også i gang med at forberede udvidelsen af motorvejen. Det betyder vejarbejde på flere strækninger.
Så trafikanter på E45 må finde tålmodheden frem og køre i god tid.
|
Vis hensyn og hold afstand Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at vise hensyn, sænke farten og holde fokus, når de kører forbi et vejarbejde. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem. Se hvordan du forholder dig ved udrykning på motorvejen. |
Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum