Tandlægerne Brønshøj Torv

4 måder tandlægen kan hjælpe dig med at få drømmesmilet

Del

Alle menneskers tandsæt er unikt. Men det er ikke alle, som er tilfredse med udseendet af deres naturlige tænder, også selvom der ikke er noget sundhedsmæssigt galt med tænderne. Hvis man ikke er tilfreds med sine tænders udseende, kan det påvirke ens selvtillid. Derfor vælger mange mennesker, der ikke er tilfredse med deres tænder, at få foretaget forskellige kosmetiske tandbehandlinger for at opnå drømmesmilet.

Der er dog ikke én vej til at få det smil, man altid har drømt om. Det er nemlig forskelligt fra person til person, hvad der er kosmetisk generende, og derfor også hvad man ønsker at få rettet op på. Derfor gennemgår vi her 4 forskellige veje til at opnå drømmesmilet. Uanset hvilken vej, der er den rette for dig, skal du have fat i din tandlæge, som kan hjælpe dig med valget af den rette behandling og udførelsen af denne.

1. Hvidere tænder med tandblegning 
Tændernes farve kan over tid blive gullige. Det er naturligt, at tænderne bliver en smule misfarvede med alderen, men for nogle mennesker, kan det være i en sådan grad, at det kan være meget hæmmende i hverdagen. Årsagen til gule tænder kan findes flere forskellige steder, og det er en god ide at finde ud af årsagen til det. Det kan fx skyldes genetik, men det kan også skyldes dårlig mundhygiejne, eller fordi man drikker eller spiser bestemte ting, der kan misfarve tænder. Fx kaffe, te, rødvin, sodavand, lakrids etc. Det kan også skyldes nikotin fra cigaretter og andre tobaksprodukter.

Hvis man er generet af misfarvede og gule tænder, er tandblegning en oplagt vej til at opnå sit drømmesmil. Tandblegning kan foregå som hjemmeblegning eller klinikblegning, men hjemmeblegning er at foretrække, fordi det er mere skånsomt og giver et bedre resultat. Hjemmeblegning foregår ved en blegeskinne med blegemiddel, som man har på i ca 8 timer ad gangen fx om natten, og behandling tager typisk 4-5 dage.

2. Mere lige tænder med Invisalign
Mange voksne render rundt med skæve tænder, som de ønsker at få rettet af kosmetiske årsager. Den mest oplagte behandlingsmetode til regulering af skæve tænder, særligt hos voksne, er behandling med Invisalign. Invisalign er en usynlig tandbøjle, som bæres 20-22 timer i døgnet. Det gode ved Invisalign-bøjlen sammenlignet med andre bøjletyper er, at den både er usynlig og aftagelig. Det gør generne under tandbehandlingen minimal.

3. Intakte tænder med tandkroner
Tænder kan være beskadiget på forskellige måder. Det kan fx være, at en eller flere tænder er knækkede, har revner, er nedslidte, har misfarvede fyldninger eller er udboret. Her kan man behandle med tandkroner. Tal med din tandlæge om mulighederne.

 4. Fuldendt smil med tandimplantater 
Hvis man mangler én eller flere tænder, er det oplagt at erstatte den/de mistede tænder med et tandimplantat, som kan udfylde hullet og give et fuldendt smil. Et tandimplantat er en skrue, der skrues ned i kæben, hvor man mangler tænder. Oven på skruen sættes en porcelænskrone, som en erstatning for den manglende tand. 

Links

Kosmetiske tandbehandlinger

Tandblegning

Invisalign

Tandkroner

Tandimplantat

Information om Tandlægerne Brønshøj Torv

Frederikssundsvej 154 B
2700 Brønshøj
København
Hjemmeside: https://www.tbt.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tandlægerne Brønshøj Torv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tandlægerne Brønshøj Torv

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye