Stien der fører Elgårdsmindelunden under E45 i Hørning spærres midlertidigt
1.2.2024 08:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
De lokale trafikanter i Hørning og omegn må i en periode ud på en omvej for at krydse under E45 Østjyske Motorvej. Den 7. februar lukker Vejdirektoratet midlertidigt for stien, der fører Elgårdsmindelunden under motorvejen, da stitunnelen skal udvides.

Den 7. februar spærrer Vejdirektoratet for adgangen under E45 Østjyske Motorvej ved Elgårdsmindelunden i Hørning syd for Aarhus.
De bløde trafikanter må i stedet benytte sig af Gl. Ryvej for at krydse motorvejen.
”Der er en del skoleelever, der benytter stien for at komme til og fra skole. De må i en periode ud på en omvej eller benytte sig af skolebussen. Vi har skiltet med spærringen og planlagt arbejdet i samarbejde med Skanderborg Kommune. Men vi kan ikke undgå, at arbejdet vil give gener for de lokale trafikanter,” siger projektchef Robin Højen Madsen.
Spærringen skyldes, at selve stitunnelen skal udvides for at give plads til flere spor på motorvejen.
Vejdirektoratet beklager de gener, vejarbejdet medfører for de cyklister og gående, som benytter stitunnelen.
Stien forventes at genåbne igen i maj 2024.
Trafikale konsekvenser på E45 Østjyske Motorvej
Udvidelsen af stitunnelen sker som en del af arbejdet med at udvide E45 Østjyske Motorvej fra Aarhus Syd til Aarhus Nord. Her skal de mange broer, tunneler og andre bygværker bygges om eller erstattes af nye, så der kan blive plads til de ekstra spor i hver retning.
Hastigheden på motorvejen omkring Aarhus er allerede sat ned til 80 km/t, og køresporene er indsnævret som følge af motorvejsudvidelsen.

Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
Kom til åben byggeplads og street art fernisering på Nordhavnstunnelen21.9.2026 09:43:26 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 27. september inviterer Vejdirektoratet sammen med entreprenør BESIX-MTH JV indenfor til en spændende dag på tunnelprojektet. På dagen kan man både blive klogere på tunnelbyggeriet, og se værkerne fra 12 forskellige street art kunstnere.
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

